Kontoplan - Ny konto
Her kan du oprette din helt egen kontoplan, ved at oprette alle de konti du har brug for.
Du kan også sagtens oprette/tilføje nogle ekstra konti, hvis der f.eks mangler nogle i den standardopsætning du har valgt.
Sådan opretter/tilføjer du en konto
Her kan du se en video om, hvordan du opretter en ny kobto i din kontoplan. (Klik på Youtube ikonet i videoen, for at få åbnet videoen i Youtube).
- Klik på det orange tandhjulet ("Indstillinger") og vælg så "Alle indstillinger".
- Klik på "Regnskab" i menuen til venstre og vælg "Kontoplan".
- Klik på knappen "Ny konto".
- Udfyld felterne - se evt. "Oplysning om felterne" nedenfor
- Klik på "OK".
Oplysninger om felterne
Bemærk, at ikke alle felter er obligatoriske.
Felt | Handling |
---|---|
Nr. | Det ønskede kontonummer. Maksimum ni tegn, kun heltal. Det er muligt at sætte 0 foran kontonumre, så du kan opstille konti under hinanden i lister og rapporter. Bemærk dog, at kontonumrene stadig skal være numerisk unikke, du kan med andre ord ikke samtidig have kontonummer 3 og 03 og 003 |
Navn | Det ønskede kontonavn. Navnet kan maksimalt være 125 tegn. |
Type | Drift: Finanskonto Balance: Balancekonto Sumfra (sumkonto): Sumkonti bruges til at beregne summen af et kontointerval. Denne sumkonto skal placeres efter det interval, der summeres over. Overskrift eller Overskrift Start: "Overskrift"-konti fungerer som en overskrift i kontoplanen. "Overskrift Start"-konti fungerer som underoverskrifter. Begge placeres ved begyndelsen af et kontointerval. Suminterval (sumkonto): Sumkonti bruges til at beregne summen af et kontointerval. Denne sum kan være hvor som helst i relation til de kontointervaller, der summeres over. |
Moms | Vælg en eksisterende, eller opret en ny momskode. |
Sumfra | Vælg eller indtast det første kontonummer i intervallet af sumkontoen. Den sidste konto i intervallet er selve sumkontoen. |
Suminterval | Indtast første og sidste konto/konti i intervallet/intervallerne. ”1000..4990;6100..6198” dækker f.eks. konti 1000 til 4990 og 6100 til 6198. |
Modkonto | Denne modkonto foreslås, når kontoen vælges i kassekladden |
Spejlkode (administrator funktion) | Spejlkoder bruges af revisorerne i forbindelse med virksomhedsordningen, hvor der er behov for at styre bevægelsen mellem privat og virksomhed |
Nøgletalskode | Vælg, hvor i nøgletalskoden finanskontoen skal inkluderes. |
Kode1 | Feltet blev tidligere benyttet ifm. med "Regnskabsopstilling" når konti skulle summeres. Benyttes ikke længere. |
Kode2 | Feltet blev tidligere benyttet ifm. med "Regnskabsopstilling" når konti skulle summeres. Benyttes ikke længere. |
Primokonto | I forbindelse med årsafslutningen overføres kontoens balance til den primokonto, der er valgt her. |
D/K | Angiv, om "Debet" eller "Kredit" skal foreslås, når der posteres på kontoen i kassekladden. |
Tvungen enhed (tillægsmodul) | Sæt flueben her, hvis du ikke ønsker, at der kan posteres på en konto uden angivelse af enhed |
Enhed (tillægsmodul) | Vælg enhed i rullemenuen eller indtast selv en enhed. |
Enhed 2 (tillægsmodul) | Vælg enhed 2 i rullemenuen eller indtast selv en enhed 2. |
Tvungen afdeling (tillægsmodul) | Sæt flueben her, hvis du ikke ønsker, at der kan posteres på en konto uden angivelse af afdeling |
Afdeling (tillægsmodul) | Vælg afdeling i rullemenuen eller indtast selv en afdeling. |
Adgang | Åben: Vælg "Åben" i rullemenuen så der kan posteres på din konto. Spærret: Vælg ‘Spærret’ i rullemenuen for at forhindre posteringer på kontoen. Det kan f.eks. være relevant, hvis kontoen ikke længere skal benyttes i din virksomhed |
Realiseringskonto | Her skal du indsætte den konto du ønsker at postering dine periodiseringer på, hvis du benytter muligheden for realisering |
Tillad ikke direkte postering | Hvis du sætter flueben her, kan der ikke posteres direkte på kontoen. F.eks ved fakturering af kunder, bliver der posteret på konto 5600 = kunder. |
Afdelingsfelter (tillægsmodul): | Fra/Til afdeling: Den afdeling/de afdelinger, der skal omfattes. |
Afdelingsfelter (tillægsmodul): | Indtast den afdeling for hvilken dette budgettal vil være omfattet. Vend tilbage til kontoplanen, og gentag trinene for de andre konti i afdelingsbudgettet. |
Rapportdesignerfelter (tillægsmodul): | Kode 1/Kode 2: Disse funktioner bruges til at samle flere konti til en regnskabspost i regnskabsopstillingen. - Modulet har tidligere været tilbudt til administratorer i e-conomic, men modulet tilbydes IKKE længere. |
Sådan kopierer, redigerer eller sletter du en konto
- Klik på det orange tandhjul ("Indstillinger") og vælg "Alle indstillinger".
- Klik på "Regnskab" i menuen til venstre og vælg så "Kontoplan".
- Klik på ikonet "Kopiér", "Redigér" eller "Slet" til højre.
- Klik på "OK".
Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet? |
---|
Til top |
Læs mere om Kontoplan |
Yderligere hjælp?
Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.
Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.
Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.