e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideWebshop Layout

Opsætning af dit webshoplayout

Sidelayouts hjælper dig til en nemmere opsætning af din webshop. Alt efter størrelsen på elementerne, hedder de forskellige navne. Der er fire forskellige elementstørrelser i de forskellige layouts: 25, 50 75 og 100. Det er bredden, der fortæller hvilken størrelse, de er, og det er udregnet ud fra hjemmeside-bredden. Dvs. det er udregnet i %; dem der hedder 100 har den fulde bredde af hjemmeside, dem på 75 har ¾ af sidens bredde, dem på 50 har en halv bredde og dem på 25 har ¼ af sidens bredde.

Sådan vælger du et sidelayout

Webshop giver dig mulighed for at vælge i mellem 20 forskellige placeringsmuligheder for dine indholdselementer, alt efter hvilket udtryk du vil give dine kunder.

  1. I værktøjslinjen øverst på skærmen, klikker du på rullemenuen ”Sidelayout”.
  2. Herefter kan du se og vælge de forskellige sidelayouts.
  3. Vælg et layout, ved at klikke på det og trykke "Gem".

Sådan trækker du et element ned på din side

Du kan trække dine indholdselementer ned oppe fra værktøjslinjen og placere dem i de grå felter, der bliver synlige når du begynder at trække i et element.

  1. Du klikker ind på den side, hvorpå du vil have et nyt element.
  2. Du klikker på det ønskede element og uden at løfte fingeren fra musen, fører du elementet ned på den plads, hvor du vil have det og løfter fingeren fra musen.
  3. For at redigere du forskellige elementer, fører du musen over elementet.
  4. Når der kommer en grå bjælke frem i toppen af elementet, klikker du på ”Redigere tekst” ”Redigere billede” eller lign, alt efter hvilken type element det drejer sig om.

Sådan sletter du et element

Når du har valgt et sidelayout du ønsker, eller et der kommer tæt på, kan du slette de elementer du ikke ønsker, eller vælge ikke at bruge alle de forud bestemte placeringer. Hvis du f.eks. vælger den der hedder ”100-25-25-25-25-50-50” kan du slette det øverste element ved at:

  1. Holde musen henover elementet.
  2. Når det grå felt øverst på elementet bliver synligt, fører du musen ud til højre og klikker på krydset.
  3. Så bliver du spurgt om du er sikker på at du gerne vil slette elementet og der klikker du ”OK”.

Det er muligt at fører et element ind på pladsen igen, hvis du fortryder.

Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du læse mere om emnet?
Til top
Læs mere om Webshop

Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål der.

webshop/layout · Sidst ændret: 2017/05/09 13:43 af Andreas Rostved
Visma e-conomic A/S