ForsideTillaegsmodulerLagerGuides Staaende-lagerkladde

Stående lagerkladde "Styklister"

Der findes ikke styklister i e-conomic og lagerstyring egner sig, som sådan, ikke til produktionsvirksomheder, men der findes et cowboy-trick som du kan benytte.

Sælger du fx cykler, så består den af flere forskellige små dele som du har oprettet i de varekartotek, som til sammen udgår din hele cykel. Så skal du ind og lagerregulerer når du har samlet cyklen, så du får din cykel på lager.

Dette cowboy-trick, går ud på du kan lave en stående lagerkladde, så du ikke behøver ind og oprette samme lagerregulering igen og igen når du har samlet én cykel.

Sådan benytter du stående lagerkladder

Her kan du se en video om, hvordan du kan benytte en stående lagerkladde.

Et lille eksempel på hvordan man kan bruge dette trick:
Du har nogle separate cykeldele, der bliver trukket ud af lageret og lagt ind igen, som en færdig samlet cykle.
Først skal du ind og have oprettet denne "stående lagerkladde".

  • Klik på det orange tandhjul (Indstillinger) og vælg "Alle indstillinger".
  • I menuen til venstre vælger du "Lager" og derefter "Lagerkladder". Som standard vil der ligge to styks.
  • Du kan med fordel oprette en ny lagerkladde, ved at klikke på "Ny lagerkladde".
  • Ved oprettelsen af den nye lagerkladde, udfylder du felter og sætter hak i "Stående".
  • Klik på "Gem".

Nu har du oprettet lagerkladden, så kan du begynde at få samlet dine småvarer til et færdigt produkt. Nedenfor ses et eksempel på de småvare der er på lager, og den endelige færdigvare.

Herfra vil opgaven være at gå ind i den nye stående lagerkladde, du lige har oprettet og derfra indtaste dine lagerreguleringer, så kladden fremtidigt kan huske det.

I det viste eksempel nedenfor vil der blive indlagt reguleringer til samling af 1 cykel. Dette betyder dog, at visse varer såsom cykelhjul, pedal samt pedal arm, vil blive trukket dobbelt i forhold til resten, da der går to styk af de nævnte produkter til en samlet færdig cykel.

Til slut på billedet vil i kunne se at der bliver lagt 1 styk på lager af den færdige vare, og i dette eksempel, er den færdige vares kostpris den samme, som de små varers samlede kostpris, fordelt på den ene færdigvarer, sådan at man også kan se at selve kladden går i 0.

Til sidst skal alle reguleringerne markeres og der skal du klikke på knappen "Bogfør regulering". Ved bogføring af en regulering, skal der altid en reguleringsmodkonto på.

I dette tilfælde går hele kladden i 0, så om du bruger lager eller reguleringskontoen, vil give det samme resultat. Det kan i mange tilfælde være en fordel at bruge din vareforbrugskonto.

Du vil herefter, kunne se på hvilket tidspunkt du sidst har haft klikket på "bogfør" knappen, så man sikre sig at man ikke får klikket flere gange i træk.

Efter bogføringen kan du igen gå ind på dit varelager og se hvordan fordelingen af varer er skiftet og at der nu er færre små varer, samt at dine færdige cykler er på lager.

Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Læs mere om Bliv klogere på lager


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

tillaegsmoduler/lager/guides/staaende-lagerkladde · Sidst ændret: 2018/08/15 13:33 af Andreas Rostved