ForsideTillaegsmodulerLagerGuides Kostpris-og-leverandoertillaeg

Kostpris- og leverandørtillæg

Har du brug for at pålægge meromkostninger på dine varers kostpriser i forbindelse med dine varekøb? Så har du i e-conomic to forskellige muligheder - du kan enten lave et kostpristillæg eller et leverandørtillæg.

Tillæggene bliver typisk opkrævet fra andre vareleverandører eller myndigheder - eksempler på dette kan være:

  • Afgifter på varer (plastik, sukker lign.).
  • Punktafgifter (f.eks. fra Kina vil dette blive opkrævet efterfølgende).
  • Told (samme som ovenstående).
  • Fragt (fragt af en vis størrelse, som leverandøren ikke har stået for).

Sådan sætter du kostpris- og leverandørtillæg op

Uanset om du bruger kostpris- eller leverandørtillægget, så vil meromkostningen blive tillagt i varens kostpris - og dermed tilgangen på varelageret. Her kan du opsætte, hvordan du ønsker modposten for dine kostpris- og leverandørtillæg bogført. Begge bliver styret gennem vareleverandørens tilknyttede gruppe.

  1. Klik på fanen "Lager".
  2. Vælg "Vareleverandører" i menuen til venstre og klik på "Vareleverandørgrupper".
  3. Redigér din vareleverandørgruppe i højre side eller opret en ny.
  4. Klik på fanen "Lager" i vinduet du får frem her.
  5. Angiv konto for "Modkonto - vareleverandørtillæg" og "Modkonto - kostpristillæg".

Konto 6830 er et eksempel og du skal naturligvis selv finde de konti der passer dig.

Fast leverandørtillæg på din vareleverandør

Du har her muligheden for at sætte en fast tillægsprocent på din vareleverandør. Det vil du bruge, hvis dit scenarie matcher et eller flere af eksemplerne for tillæg i starten af artiklen.

  1. Klik på fanebladet "Lager".
  2. Vælg "Vareleverandører" i menuen til venstre og klik "Redigér" den givne Vareleverandør til højre.
  3. Klik på fanen "Referencer og betaling".
  4. Angiv dit Lev.tillæg i %. Afslut med OK.

Når du opretter dine vareleverandørfakturaer, vil det indsatte Lev.tillæg i % bliver sat ind i feltet Vareleverandørtillæg på fakturaen.


Fast kostpristillæg på din lokation

Du kan opsætte et fast tillæg på dine lokationer - således, at når du registrer dine varekøb vil procentstatsen automatisk blive indsat på fakturalinjerne.

  1. Klik på fanebladet "Lager".
  2. Vælg "Forsendelser" i menuen til venstre og klik på "Lokationer".
  3. Klik på "Ny lokation" - her kan du angive dit kostpristillæg. Afslut med OK.

Når du har opsat kostpristillæget på dine lokationer, så vil den automatisk blive angivet for de varelinjer du vælger en lokation på.

Angiv kostpris- og/eller leverandørtillæg for hver enkelt vareleverandørfaktura

Du kan også angive både dit kostpris- og leverandørtillæg direkte på den enkelte vareleverandørfaktura, hvis du ikke ønsker at det sker for samme varer og vareleverandører fremadrettet.
Kostpristillæg: Når du er inde på din vareleverandørfaktura - kan du angive kostpristillæget på de enkkelte fakturalinjer.

Leverandørtillæg: Når du er inde på din vareleverandørfaktura - kan du angive leverandørtillæget under Noter og tillæg.


Fast kostpristillæg på enkelte varer for specifik vareleverandører

Har du behov for at registrere et kostpristillæg for specifikke varer - men kun når du køber varerne hjem fra én specifik vareleverandør? Så kan du gøre det ved at sætte kostpristillægget ind på det vi i e-conomic kalder Vareleverandørnumre.

  1. Klik på fanebladet "Lager".
  2. Vælg "Vareleverandører" i menuen til venstre og klik "flere" ud for den givne Vareleverandør til højre. Vælg her "Varenumre".
  3. Klik på "Redigér" ud for varen du vil angive et kostpristillæg for.
  4. Indtast dit Kostpristillæg i %. Afslut med OK.

Når du er inde på din vareleverandørfaktura - skal du blot angive Leverandørvarenr. efter du har indtastet dit Varenr. på fakturalinjen. Kostpristillæg i % bliver herefter udfyldt.


Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

tillaegsmoduler/lager/guides/kostpris-og-leverandoertillaeg · Sidst ændret: 2018/08/01 10:55 af Andreas Rostved