e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideTillaegsmodulerLager Gennemsnitlig-kostpris

Gennemsnitlig Kostpris

Når du har købt nogle varer hjem til dit lager, så skal der beregnes en kostpris på dine varer.
Dette beregnes for at du kan vide hvad værdien af dine varer er, hvor alle omkostninger forbundet med den enkelte vare er medregnet.

Denne kostpris vil du også kunne bruge til at beregne din ”avance”, hvor du kigger på forskellen mellem din salgspris og kostpris, for at finde ud af hvor meget du har tjent på dit salg.

Der findes flere metoder til er beregne kostprisen på sine varer.
Den metode der bliver anvendt i e-conomic er den metode der kaldes for "gennemsnitlige kostpris"

Her kan du se en video om, hvordan gennemsnitlig kostpris fungere. (Klik på Youtube ikonet i videoen, for at få åbnet videoen i Youtube).

Eksempel 1

Du køber 10 tennisbolde til en pris á 100 kr. stykket. Næste dag køber du igen 10 tennisbolde, men du har været heldig at finde dem til 50 kr. stykket.
Den gennemsnitlige kostpris kostpris bliver således:
( (10*100)+(10*50) ) / 20 = 75 kr.

Eksempel 2

Du køber 10 tennisbolde til 100 kr. stykket, du videresælger med det samme 5 stk. Den gennemsnitlige kostpris er nu stadig 100 kr. Næste dag køber du igen 10 tennisbolde, men til de heldige 50 kr. stykket.
Den gennemsnitlige kostpris bliver beregnet således:
( (5*100) + (10*50) ) / 15 = 66,66 kr.

Den gældende kostpris er på således saldoen på varekontokortet / det akkumulerede antal.


Tip!
Den gennemsnitlige kostprisberegning tager højde for valutakursudsving og du har mulighed for at lægge transportomkostninger, told/gebyr over på kostprisen, uden at du skal foretage mange kalkulationer.


Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Læs mere om Bliv klogere på lager
Læs mere om Lageråbning/primolager


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

tillaegsmoduler/lager/gennemsnitlig-kostpris · Sidst ændret: 2018/07/03 10:49 af Claudia Rome Larsen
Visma e-conomic A/S