e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideTillaegsmodulerLagerForsendelser Lokationer

Lokationer

Har du lagre på forskellige lokationer - så har du i Lagerstyring mulighed for at få udspecificeret et overblik over dine lagerbeholdninger herpå. På den måde kan du hele tiden holde styr på, hvilke varer du har på lager, på de forskellige lokationer. Et eksempel på dette kunne være, at du har et lager i København, Odense og Århus - dem opretter du som lokationer i e-conomic.

Sådan opretter du en lokation

Her kan du se en video om, hvordan du opretter og benytter lokationer.

  1. Klik på fanebladet "Lager".
  2. Klik på "Forsendelser" i menuen til venstre og vælg "Lokationer".
  3. Klik på knappen "Ny lokation".
  1. Indtast det nummer du ønsker lokationen skal have. Det vil du bruge ved al brug af lokationen fremover. Op til 9 cifre.
  2. Skriv navnet på lokationen.
  3. Angiv Kostpristillæg i %, hvis du har en meromkostning når du køber varer hjem til denne.

Sådan tilknytter du en fast lokation til din vare

  1. Klik på fanebladet "Lager".
  2. Klik på "Varer" i menuen til venstre og klik på "Varer".
  3. Klik på blyantikonet "Redigér" til højre for din vare.
  4. Klik på fanen "Lager".
  5. Angiv lokationen ved at skrive nummeret eller navnet. Afslut med "Gem".

Når du fremover benytter varenummeret med den faste lokation - vil lokationen automatisk blive indsat. Du kan altid ændre den indsatte lokation.

Bemærk!

  • Lokationer egner sig ikke til placering af varer på diverse hyldenumre, gange og lignende. Vi anbefaler ikke at du benytter lokationerstyringen til dette.

Tip!
Du kan også benytte "Lokationer", hvis du på din pakkeseddel vil angive, hvilken lokation, hvor varen er fysisk placeret på, i forbindelse med pakningen.

Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Læs mere om tillægsmodulet Lager


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

tillaegsmoduler/lager/forsendelser/lokationer/forside · Sidst ændret: 2018/08/30 14:21 af Andreas Rostved
Visma e-conomic A/S