EAN-opsætning i Smart Inbox
Du kan modtage EAN-fakturaer direkte i Smart Inbox, og det kræver blot, at du aktiverer modtagelse af e-fakturaer i din e-conomic-aftale. For at gøre det skal du have et EAN-nummer. i denne artikel, kan du læse om hvordan du aktiverer et eksisterende EAN-nummer, eller får dig et nyt gennem e-conomic.
Hvad sker der, når jeg aktiverer mit EAN-nummer?
Når du i e-conomic aktiverer dit EAN-nummer, vil det blive registreret hos NemHandel. Her vil det være søgbart for alle, og det betyder, at leverandører kan slå dit EAN-nummer op i dette register og derved have mulig for at sende fakturaer til det.
Hvad sker der med mit EAN-nummer, når jeg deaktiverer det?
Hvis du deaktiverer dit EAN-nummer, vil det være reserveret på dit CVR-nummer i 12 måneder frem hos e-conomic. Dvs. hvis du indenfor de 12 måneder beslutter dig for at aktivere EAN-nummeret igen, får du fuldstændig samme nummer som før. Dette er gældende uanset om du blot deaktiverer modtagelse af e-fakturaer, afmelder Smart Inbox-modulet eller opsiger din e-conomic-aftale.
Kan jeg få et EAN-nummer?
Alle virksomheder, med et gyldigt Dansk CVR-nummer, kan vælge at få et EAN-nummer, til modtagelse af e-faktura via NemHandel. Som kunde hos e-conomic, kan du få et gratis EAN-nummer, så længe du har under tyve ansatte i din virksomhed. Det er nemt at få et gratis EAN-nummer hos e-conomic. Du skal blot sikre, du har udfyldt dine stamoplysninger og dernæst skal du aktivere dit nye EAN-nummer.
Hvis du allerede har et EAN-nummer, skal du blot sørge for at angive dit EAN-nummer i dine stamoplysninger og dernæst, skal du aktivere dit eksisterende EAN-nummer.
Hvis du har over tyve ansatte
e-conomic tilbyder et gratis EAN-nummer til virksomheder med mindre end tyve ansatte. Hvis du har flere ansatte i din virksomhed, skal du selv købe et EAN/GLN nummer.
Køb EAN/GLN lokationsnummer via standardiseringsorganisationen GS1.
Sørg for dine stamoplysninger er udfyldt
For at aktivere modtagelse af e-fakturaer skal din virksomheds CVR-nummer være tastet ind i dine stamoplysninger. Hvis du endnu ikke har gjort det, er det nemt og hurtigt at tilføje:
- Det orange tandhjul og "Alle indstillinger"
- Stamoplysninger i menuen til venstre
- Ud for "Virksomhed" skal du klikke på "Rediger"
- Udfyld feltet "CVR-nr."
- Klik på knappen "OK" for at gemme
Hvis du har et EAN-nummer i forvejen, skal du taste det ind i dine stamoplysninger:
- Ud for "Øvrige oplysninger" skal du klikke på "Rediger"
- Udfyld feltet "EAN-nr."
- Klik på knappen "OK" for at gemme
Aktivér nyt EAN-nummer
Før du aktiverer et nyt EAN-nummer i e-conomic, er det vigtigt du har angivet dit CVR-nummer i dine stamoplysninger.
- Klik på det orange tandhjul og "Alle indstillinger"
- Klik på "Modtagelse af e-fakturaer" i menuen til venstre
- Klik på "Aktivér EAN-nummer" for at aktivere og oprette et nyt EAN-nummer
![]() |
Aktiveringen er nu fuldført, og superbruger i e-conomic-aftalen vil modtage en mail om dette.
Aktivér eksisterende EAN-nummer
Før du aktiverer dit eksisterende EAN-nummer i e-conomic, er det vigtigt du har angivet dit CVR og EAN-nummer i dine stamoplysninger.
- Klik på det orange tandhjul og "Alle indstillinger"
- Klik på "Modtagelse af e-fakturaer" i menuen til venstre
- Klik på "Aktivér EAN-nummer" for at aktivere dit nuværende EAN-nummer
Aktiveringen er nu fuldført, og superbruger i e-conomic-aftalen vil modtage en mail om dette.
Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet? |
---|
Til top |
Læs mere om Smart Inbox |
Læs mere om Opret ny postering i Smart Inbox |
Læs mere om Leverandør-aktivering i Smart Inbox |
Læs mere om Indscanning |
Læs mere om Upload bilag |
Læs mere om Håndter bilag |
Læs mere om Kategoriser dine bilag |
Læs mere om Vedhæft bilag til postering |
Yderligere hjælp?
Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på. Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk. Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål der.