e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideTillaegsmodulerAbonnement Betalingsservice

Betalingsservice

Med tillægsmodulet "Abonnement" får du mulighed for at opkræve dine kunder via Betalingsservice, som udbydes af NETS, kan du opkræve virksomhedens eller foreningens kunders/medlemmers betalinger (kun indenlandske) automatisk og slippe for at sende fakturaer og indbetalingskort til dem.

Når du laver faktura, holder e-conomic styr på, hvornår og hvordan dine kunder skal betale. De informationer kan du trække ud i en fil, som kan indlæses i Betalingsservice. På den måde sørger Betalingsservice for at dine kunder får betalt - ganske automatisk. Når dine kunder betaler, kan du sågar hente en fil i Betalingsservice, der viser hvilke kunder der har betalt, så de automatisk kan udlignes i e-conomic.

Kom godt i gang med Betalingsservice

Før du går igang med at benytte Betalingsservice i e-conomic, er der et par ting, der skal være på plads. I dette afsnit kan du læse, hvad du skal gøre og hvordan du gør det.

Lav en aftale om FI-kort hos din bank

"FI" står for "Fælles indbetalingskort". Kortet finder du sædvanligvis som en rubrik i bunden af en faktura, der kan afrives og betales i banken eller kan tilmeldes betaling direkte i din netbank. Med et FI-kort kan du opkræve dine kunder, ved at referere til et kreditornummer i stedet for et kontonummer. På den måde, er det let at finde ud af hvem der betalte hvornår og det gør det meget lettere at udligne faktura der er betalt i e-conomic.

For at opkræve dine kunder via Betalingsservice, er det nødvendigt du har indgået en aftale med din bank om "FI-Kort". Ellers kan Betalingsservice hverken sende eller opkræve faktura for dig.

Derfor bør du kontakte din bankrådgiver og indgå en aftale med banken om FI-Kort, før du fortsætter opsætningen af Betalingsservice.

Lav en aftale med NETS om Betalingsservice

Når du har indgået en aftale med din bank om håndtering of FI-kort, er det tid til at oprette en aftale om Betalingsservice hos NETS.

Hos NETS skal du vælge produktet "Betalingsservice med indbetalingskort". (Kaldes også "Total Løsning")

Sæt e-conomic op til Betalingsservice

Hvis du har indgået en aftale med din bank om håndtering af FI-Kort og en aftale med NETS om Betalingsservice, mangler du kun at sætte e-conomic op til at benytte de aftaler du har indgået.

Kontrollér stamoplysninger

  • Tryk på det orange tandhjul ("Indstillinger")
  • Vælg "Alle indstillinger".
  • Tryk på punktet "Virksomhed" til venstre på skærmen og vælg "Stamoplysninger".
  • Tryk nu på den blå tekst "Redigér" til højre for "Øvrige oplysninger".
  • Udfyld felterne "FI-kreditornummer", "PBS-nr." og "PBS-debitorgruppenr." med de informationer du har modtaget fra din bank og Betalingsservice.

Kontrollér gerne at dine bankoplysninger iøvrigt er korrekte og tryk på den blå knap "OK" for at gemme din ændringer.

Vælg en kassekladde til inbetalinger
Når dine kunder indbetaler ved hjælp af Betalingsservice, kan du let hente alle indbetalingerne du har modtaget ind i e-conomic. Før du kan indlæse indbetalinger, skal e-conomic dog vide, hvilken kassekladde du ønsker at indlæse indbetalinger i. Derfor skal du vælge en kassekladde til indbetalinger fra Betalingsservice.

Sådan! - nu er du klar til at benytte Betalingsservice i e-conomic

Du kan læse meget mere, om hvordan du benytter Betalingsservice herunder.

Sådan danner du en fil til Betalingsservice

Hvilket filformat kan jeg bruge for at indlæse min Betalingsservice fil

Sådan importerer du din fil fra Betalingsservice

Sådan får du bogført dine indbetalinger fra Betalingsservice

Relaterede emner
Se hvordan du kan få dine Betalingsservice med på din faktura.


Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Læs mere om Tillægsmoduler
Læs mere om Salg
Læs mere om Regnskab
Læs mere om Fravælg/opsig tillægsmodul


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

tillaegsmoduler/abonnement/betalingsservice/forside · Sidst ændret: 2018/03/19 11:45 af Andreas Rostved
Visma e-conomic A/S