ForsideSalgOpsaetning Design-og-layout-vandmaerke-paa-faktura

Indsæt vandmærke på brevskabelonen

Har du et vandmærke du gerne vil sætte på din faktura, kan du her se, hvordan det skal gøres.

Sådan indsætter du vandmærke på brevskabelonen

Først skal du lægge dit vandmærke ind som billede i dit billedarkiv i din e-conomic aftale.

Her kan du se en video om, hvordan du opretter et billede i billedarkivet. (Klik på Youtube ikonet i videoen, for at få åbnet videoen i Youtube).

  • Klik på menupunktet Design og layout under "Opsætning" i fanebladet "Salg".
  • Klik på "Andre muligheder" → "Billedarkiv".
  • Klik på "Nyt billede".
  • Indtast det navn, som logoet skal gemmes under i feltet Navn og klik på ”Vælg fil". Her skal du så vælge dit vandmærke, som du har gemt på din computer.

Nu er du klar til at lægge billedet ind på din brevskabelon.

Her kan du se en video, der viser dig, hvordan du kan indsætte et vandmærke på dit layout. Hvis du klikker på Youtube ikonet i videoen, kommer du ind på e-conomic's Youtube kanal.

  • Klik på menupunktet Design og layout under "Opsætning" i fanebladet "Salg".
  • Klik på "Brevskabeloner".
  • Klik på ikonet "Layout" ud for den af de Brevskabeloner, du vil lægge vandmærket ind på.
  • Nu skal du klikke på den blå knap ”Nyt element”.
  • Her skal du vælge ”Billede” i feltet ”Type”.
  • I feltet ”Placering” vælger du ”Alle”, så vandmærket kommer på alle siderne.
  • I feltet ”Billede” kommer der en rullemenu frem. Her kommer de billeder frem, du har liggende i dit billedarkiv, så du vælger nu det vandmærke du lagde ind i billedarkivet tidligere.
  • Du kan ændre i felterne ”B (mm)” og ”H (mm)”, hvis du vil ændre størrelsen på billedet/vandmærket.
  • Ved at ændre i felterne ”X-pos.” og ”Y-pos.”, kan du regulere placeringen af billedet/vandmærket.
  • Når du har udfyldt felterne klikker du blot på ”OK” og du vil kunne se dit vandmærke på de to mini a ture sider.

Derefter vil du kunne se dit vandmærke på dine fakturaer.

Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Tilbage til emnet og læs mere om Design og layout
Tilbage til emnet og læs mere om Layout - brevskabeloner
Tilbage til emner og læs mere om Bliv klogere på design og layout

Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér ;-).

salg/opsaetning/design-og-layout-vandmaerke-paa-faktura · Sidst ændret: 2019/06/13 14:55 af Kathrine Grotkær Sørensen