ForsideSalgOpsaetning Design-og-layout-reverse-charge

Reverse charge/ Omvendt betalingspligt

Skal du sende fakturaer til dine udenlandske kunder, hvor du skal have teksten om "Omvendt betalingspligt/reverse charge" med, som fast tekst på fakturaen, kan du løse det på 2 måder.

Jeannette fortæller i denne video, hvordan du får Reverse charge/Omvendt betalingspligt med på dit layout. Hvis du klikker på Youtube ikonet i videoen, kommer du ind på e-conomic's Youtube kanal.

Indsæt tekst i tekstlinjen

Afhængig af, hvor mange fakturaer du sender, kan du skrive/indsætte teksten i feltet "Tekstlinje" 1 på fakturaen, hver gang du opretter en faktura. Rediger "Referencer" og skriv i feltet som vist nedenstående.

Indsæt tekst i fakturalayoutet

Skal du sende mange fakturaer, kan du også tilføje teksten som en "fast tekst" i dit fakturalayout i "Design og layout".

  1. Klik på fanebladet "Salg".
  2. Klik på "Opsætning" i menuen til venstre og vælg "Design og layout".
  3. Klik på ikonet "Skabeloner" på linjen ud for skabelonsamlingen du vil rette i.
  4. Klik på ikonet "Layout" på linjen ud for "Faktura".

I dette eksempel skal teksten stå i "element 4", hvor der i forvejen står [Tekst1].

Klik på blyantikonet ud for "Element 4" og i feltet "Tekst" indsætter du blot din "reverse charge"-tekst - på dansk eller engelsk - efter [tekst 1].

Hvis du stadig vil have mulighed for at benytte [Tekst 1], skal du lade den stå.

Tip og trick
Reverse charge, der også kaldes omvendt betalingspligt, er en ordning, hvorefter det er køber, og ikke sælger, der skal afregne momsen af et køb af varer eller ydelser. Fakturaen udstedes uden moms, hvorefter køber beregner og afregner momsen i sit hjemland. Ordningen anvendes ved grænseoverskridende handel.


Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Tilbage til emnet og læs mere om Design og layout
Tilbage til emner og læs mere om Bliv klogere på design og layout


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér ;-).

salg/opsaetning/design-og-layout-reverse-charge · Sidst ændret: 2017/10/11 16:17 af Andreas Rostved