e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideSalg Nemhandel

Hvad er Nemhandel - elektronisk fakturering - profil og format

NemHandel er en teknologi, som gør det muligt at sende elektroniske fakturaer nemt og sikkert via internettet.

Med NemHandel modtager man en kvittering, når fakturaen er nået frem til modtageren. Alle offentlige myndigheder og institutioner er klar til modtage NemHandel-fakturaer.

Hvilket format

Udover de oplysninger, som en faktura til det offentlige skal indeholde, skal den også omdannes til en elektronisk faktura i OIOUBL-format (OIOUBL/OIOXML).

OIOUBL er et særligt filformat, som er valgt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - IT og Telestyrelsen - som det sprog, alle offentlige myndigheder skal kunne bruge til elektronisk fakturering. Det er valgt som et fælles "sprog", som alle elektroniske regninger til det offentlige skal være skrevet på. Når alle regninger er skrevet på "samme sprog", sikrer man, at alle de offentlige økonomi- og faktureringssystemer kan "læse og forstå" sproget.

Hvilken profil

Når din offentlige kunde er tilmeldt EAN/GLN fakturering via Nemhandelsregisteret, benytter den pågældende kunde en profil hos Nemhandelsregisteret.

Hos e-conomic sender vi EAN/GLN-fakturaer til Nemhandelsregisteret i profilen Nes Profile 5. (i billedet nedenfor kan du se en kunde, der er oprettet med den korrekte profil i Nemhandel) D.v.s. din kunde skal være registreret til denne profil i Nemhandelsregisteret, før kunden kan modtage EAN/GLN-fakturaen fra e-conomic.

Find den profil, der benyttes

Du har selv mulighed for at undersøge, hvilken profil(er) din EAN/GLN-kunde er oprettet med. Hvis du klikker på linket nedenfor, kommer du ind på en side hvor du kan skrive din kundes EAN/GLN nummer i søgefeltet - "Modtager".

Søg i Nemhandels modtageroversigt

Er EAN/GLN nummeret korrekt vil du nu kunne se, hvilke profiler din kunde abonnerer på. Vær opmærksom på, at det er en BETA version, som Nemhandel stiller til rådighed.

E-mail

Du skal ikke indtaste/benytte nogen e-mail-adresse i forbindelse med bogføringen af OIOUBL (OIOXML) fakturaer.

Når du vælger OIOUBL muligheden, bliver fakturaen sendt i OIOUBL-format til nemhandel, som sørger for at kunden modtager fakturaen/kreditnotaen fra dig.

Du kan læse vores seneste blokindlæg om NemHandel her

Læs ind bureau

Tidligere benyttede e-conomic bl.a et læs ind bureau. Fra den 1. juli 2009 frafaldt statens tilskud til læs-ind bureauer og dermed den gratis mulighed for offentlig fakturering, via læs-ind bureau.

e-conomic besluttede, at gøre den nuværende mulighed, som før kostede kr. 2,50 (direkte OIOXML format) gratis pr. 17. juni 2009. ^_^
Benyttede man læs ind bureau kunne man også under "Udgående post" se, at fakturaen var modtaget hos læs-ind-bureau'et.


Eksterne links du kan finde nyttige!
Her kan du finde svar på spørgsmål om Nemhandel.


Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Tilbage til emnet og læs mere om EAN/GLN fakturering/offentlig fakturering/NemHandel
salg/nemhandel · Sidst ændret: 2017/05/09 10:58 (ekstern redigering)
Visma e-conomic A/S