e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideSalg Kunder-kunder-kontaktperson

Opret ny kontaktperson på din kunde

Kontaktpersoner kan anvendes som reference hos din kunde. På den måde kan du angive, hvem der er din reference hos din kunde.

Du kan også vælge at en kontaktperson altid skal modtage en kopi, når du sender faktura, ordrer mv. Med andre ord, kan du sørge for at kontaktpersonen altid får besked, når du kommunikerer med kunden.

Sådan opretter du kontaktpersoner

For at oprette en kontaktperson, skal du:

Her kan du se en video, der viser dig, hvordan du opretter ny kontaktperson på din kunde. (Hvis du klikker på Youtube ikonet i videoen, kommer du ind på e-conomic's Youtube kanal.)

  • Starte med at klikke på "Salg" i toppen af din e-conomic aftale.
  • Vælg derefter "Kunder" i menuen til venstre og så igen på "Kunder".
  • Find den kunde hvorpå du vil tilføje en kontaktperson og klik på ikonet "Flere" ude til højre.
  • Klik på "Kontaktpersoner" i rullemenuen.
  • Klik på den blå knap, "Ny kontaktperson".
  • Udfyld felterne - se evt. "Oplysninger om felterne" nedenfor
  • Afslut ved at klikke på "OK".
Oplysninger om felterne
Felt Handling
Navn Skriv navnet på din kontaktperson.
TelefonUdfyld evt. et telefonnummer.
E-mailUdfyld en e-mailadresse, hvis du skal have sendt e-mail til din kontaktperson.
ID (e-faktura)Her har du mulighed for at skrive en speciel information, som du får med på din EAN faktura ( i feltet <cbc:ID>).
Modtag e-mail kopi afHvis din kontaktperson skal modtage en e-mail kopi af f.eks tilbud, skal du sætte flueben her. Det samme gør sig gældende hvis det skal være en kopi af ordre, Faktura eller rykker.
BemærkningerHer kan du evt. skrive bemærkninger, hvis der er noget du skal huske på den pågældende kontaktperson. Feltet er kun til internt brug.

Kontaktpersonen kan vælges næste gang, du opretter f.eks. en ordre for denne debitor.

Kontaktperson og e-mailadresse

Du skal være opmærksom på, hvis du har angivet en e-mailadresse på din kontaktperson, så vil e-conomic som udgangspunkt vælge at sende ordre/tilbud/faktura til denne kontaktpersons e-mailadresse, også selvom du ikke har sat flueben i "Modtag e-mail kopi af". For at undgår dette, skal du:

  • Klikke på "Salg" oppe i toppen.
  • Ned i bunden af menuen til venstre og vælge "Opsætning" og så "Kundeopsætning".
  • Her sætter du så et hak i "Send altid til kundens e-mailadresse".

Nu vil kundernes kontaktpersoner kun få tilsendt det der er krydset af i, under "Kontaktpersoner".

Du kan også læse mere om kundeopsætning.



===== Sådan ændrer du opsætning til "send altid til kundens e-mailadresse". =====

  * Klik på fanebladet "Salg" -> "Kunder".
  * Vælg "Opsætning" i menuen til venstre.
  * Klik på "Kundeopsætning".
  * Sæt "flueben" i "Send altid til kunden e-mailadresse".
  * Klik på "OK".
 
|{{:salg:sendaltid1.0.png|

Andre interessante emner
Importér dine kontaktpersoner

Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Læs mere om Salg
Læs mere om Ny kunde


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

salg/kunder-kunder-kontaktperson · Sidst ændret: 2018/10/11 13:35 af Andreas Rostved
Visma e-conomic A/S