e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideSalg Kreditnota-udfra-bogfoert-faktura

Opret en kreditnota ud fra en bogført faktura

Vi kan alle lave fejl. Heldigvis er det nemt og hurtigt at lave en kreditnota i e-conomic. Du kan "vende" en faktura til en kreditnota eller "vende" en kreditnota til en faktura på et øjeblik ved at følge de trin, vi har beskrevet i denne artikel.

Lav en kreditnota via "Kunder"

Det er nemt og hurtigt at oprette en kreditnota via dit kundekartotek i e-conomic.

Sådan gør du

  • Tryk på fanebladet "Salg" øverst i e-conomic.
  • Vælg hovedmenuen "Kunder" til venstre på din skærm.
  • Søg efter den kunde, du ønsker at lave en kreditnota til, eller find kunden i listen, der vises på skærmen.
  • Klik på "Åbne posteringer" til højre for kundens oplysninger.

Nu vises en liste over alle åbne posteringer på din kunde. Det vil sige, du får vist alle fakturaer eller kreditnotaer, der endnu ikke er udlignet på kunden.

  • Tryk på "Kopiér og vend" til højre for den faktura eller kreditnota, du vil tilbageføre.

Nu vises den faktura eller kreditnota, du har tilbageført, på din skærm. Hvis du skal lave ændringer, før du sender denne afsted til din kunde, kan du læse, hvordan du gør i afsnittet "Sådan retter du i en kreditnota, før du bogfører den".

Hvis ikke, kan du blot trykke "Bogfør og send" for at sende til din kunde.

Lav en kreditnota via "Arkiv"

Her kan du se en video om, hvordan du kopierer og vender en faktura til en kreditnota via arkivet i din e-conomic aftale. (Klik på Youtube-ikonet i videoen for at få åbnet videoen i Youtube).

I denne vejledning kan du se, hvordan du nemt laver en kreditnota ud fra en allerede bogført faktura.

Sådan gør du

  • Klik på fanen "Salg".
  • I menuen til venstre vælger du "Fakturering" og klikker så på "Arkiv".
  • Vælg "Faktura/Kreditnota" i rullemenuen "Type".
  • Udfyld felterne.
    Bemærk, at ikke alle felter er obligatoriske, og at obligatoriske felter er markeret med en stjerne *.
  • Klik på "OK".
  • Når du har fundet fakturaen, skal du klikke på ikonet "Kopiér og vend" ude til højre.
  • Klik på "Vis faktura" på fakturaikonet oppe til højre. Der kan du se, at der i stedet for "Faktura" nu står "Kreditnota".
  • Klik på "Bogfør og send faktura", når du er klar.

Kreditnotaen vil som standard blive oprettet med dags dato. Denne kan dog ændres, hvis det ønskes.

Sådan retter du i en kreditnota, før du sender den

Hvis ikke hele fakturaen skal krediteres, kan du fjerne en eller flere fakturalinjer ved at klikke på krydset til højre for hver linje.
Vil du rette i en eller flere linjer, skal du trykke på blyantikonet for at redigere.

  • Tryk på "Bogfør og send faktura", når du er klar til at sende.


  • Når du bogfører en kreditnota, der er oprettet via "kopier og vend"-funktionen, bliver den automatisk udlignet med fakturaen.
  • Bruger du periodisering skal du bemærke, at periodiseringsdetaljerne ikke følger med på den nye kreditnota (evt. nye faktura), så du skal huske at redigere på fakturalinjerne og periodisere dem igen, inden du bogfører, hvis periodisering på kreditnotaen/fakturaen ønskes.

Andre interessante emner
Opret en ny faktura ved at kopiere indholdet fra en tidligere faktura.

Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Læs mere om Kreditnota
Læs mere om Kostpris, lager og kreditnota
Læs mere om Opret periodiseringer


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt fif, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

salg/kreditnota-udfra-bogfoert-faktura · Sidst ændret: 2018/08/23 15:36 af Josefine Eckstrøm Lave
Visma e-conomic A/S