e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideSalg Fakturering-pbs-dan-en-pbs-fil

Eksportér/Dan en Nets/PBS-fil

Når du skal opkræve kunder o.l. via Betalingsservice, skal du sende en opkrævningsfil til PBS/Nets (”PBS-fil”). PBS-filen danner du på baggrund af de fakturaer, som du opretter og bogfører i e-conomic.

Se frister for Betalingsservice i 2018 (PDF)

Sådan danner du en PBS-fil

Når fakturaerne er bogført, danner du en PBS-fil på følgende måde:

  1. Klik på "Salg" > "Fakturering" > "PBS"
  2. Udfyld felterne for at afgrænse de fakturaer, der skal sendes til PBS/Nets.
  3. Klik på "OK"

Tips & tricks
Hvis du ønsker at få dit CVR nr. og faktura nummer med på PBS opkrævningen, kan du indsætte en tekst i "Ekstra tekst før": Vores CVR nr. ######## Faktura nr. [FakturaNr].

  1. Når du har klikket OK, bliver der vist en liste over debitornumre, navne/adresser, adviseringstekster og totalbeløb for hver(t) kunde/medlem.
  • Er der noget, du vil ændre i listen (fx fordi der er fejl i adviseringsteksterne), retter du

oplysningerne i de relevante felter og klikker OK igen. Du kan dog ikke rette fakturalinjerne, da de er bogført.

  • Når listen er klar til at blive omdannet til en PBS-fil, klikker du på "Eksportér PBS-fil" og gemmer filen på din pc. Herfra indlæser du den i PBS/Nets’ onlinesystem.

Felterne udfylder du på følgende måde:

Felt Handling
Fra/Til datoI disse felter kan du indtaste en fakturadato.
Fra/Til fakturaI disse felter kan du indtaste et fakturanummerinterval.
Fra/Til debitorHer kan du vælge de (indenlandske) kunder/medlemmer, som du har faktureret, og som skal opkræves via Betalingsservice.
Fra/Til debitorgruppeHar du valgt fx at inddele kunder/medlemmer, som skal opkræves via Betalingsservice, i bestemte debitorgrupper, kan du angive grupperne her.
BetalingsbetingelseHvis du har behov for at kunne styre, på tværs af debitorer/debitorgrupper, hvilke fakturaer der skal sendes til PBS/Nets, kan du gøre det ved hjælp af en betalingsbetingelse, som du fx kalder ”PBS”, og som du kun bruger til de pågældende fakturaer.
HovedlinjeDe adviseringstekster, som PBS/Nets sender til kunderne/ medlemmerne, består af de enkelte fakturalinjer i fakturaen. Ud over fakturalinjer er der mulighed for at indtaste en generel hovedlinje, som kommer før selve fakturalinjerne. Hovedlinjen er gratis (se priser hos NETS). Hovedlinjen må maksimalt være på 60 karakterer.
Ekstra linjer før/efterUd over en hovedlinje kan der indsættes yderligere linjer før og efter fakturalinjerne. Disse linjer er ikke gratis, (se priser hos NETS). I ”Ekstra linjer før”/”Ekstra linjer efter” kan du indsætte de dynamiske felter [NettoBeloeb] og [MomsBeloeb], som indfletter det samlede nettobeløb og momsbeløb..


OBS

  1. Du kan KUN hente indenlandske kunder, d.v.s. kunder der har 4 cifre i postnummeret, ud i filen. Det er derfor vigtigt at have udfyldt postnr. feltet på kunden.
  2. Du kan ikke danne en fil på kreditnotaer.
  3. Du skal være opmærksom på, at betalingsdatoen for fakturaerne er korrekt.
  4. Du skal være opmærksom på, at adressen skal være udfyldt på dit debitorstamkort.

Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Læs mere om PBS adviseringer

Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér ;-).

salg/fakturering-pbs-dan-en-pbs-fil · Sidst ændret: 2018/11/12 12:25 af Andreas Rostved
Visma e-conomic A/S