ForsideSalg Fakturering-fakturaer-vedhaeft-bilag

Vedhæft bilag

Benytter du tillægsmodulet indscanning, har du mulighed for at vedhæfte et eller flere bilag (PDF-fil) til din faktura, ordre eller tilbud.

Når du har oprettet dine fakturalinjer og inden du sender din faktura, ordre eller tilbud vedhæfter du blot dit bilag, som du har liggende et sted på din PC.

Sådan vedhæfter du et bilag

Her kan du se en video, der viser, hvordan du vedhæfter et bilag til din faktura.

  • Klik på ”Vedhæft bilag”
  • Klik på "Gennemse" i pop op vinduet
  • Vælg dit bilag (din PDF-fil) inde fra din PC ved at dobbeltklikke på bilaget. Du kan markere flere bilag ved at holde 'Ctrl'-knappen på tastuaturet nede samtidig med, at de ønskede filer vælges. Herefter klikkes der på 'Åbn'.
  • For Mac-brugere er det ved at klikke på 'cmd'-knappen i stedet for 'Ctrl'.

Når du har dobbeltklikket på bilaget eller klikket på 'Åbn', vil du se et link med filnavnet, og du har nu fået vedhæftet dit bilag.

Du kan klikke på "Vis faktura", for at se bilaget.

Sådan sletter du et vedhæftet bilag

Et vedhæftet bilag kan fjernes ved at klikke på det røde kryds ved siden af "Bilag vedhæftet" - vær opmærksom på at bilaget ikke gemmes i din aftale.

Så længe faktura, ordre e.l. ikke er bogført kan bilaget slettes. Er det først bogført, kan du ikke slette det vedhæftede bilag!

Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Tilbage til emnet og læs mere om Ny faktura
Tilbage til emnet og læs mere om Tillægsmodulet Indscanning


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

salg/fakturering-fakturaer-vedhaeft-bilag · Sidst ændret: 2019/06/25 11:20 af Kathrine Grotkær Sørensen