e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideRykkere Rykkergebyr-og-renter

Rykkergebyr - rentetilskrivning

Det er selvfølgelig irriterende, hvis en kunde ikke betaler, men du bør bruge rykkergebyrer og rentetilskrivning med omtanke, navnlig hvis der er tale om mindre skyldige beløb.

Sådan kan du forholde dig ved rykkergebyr og rentetilskrivning

Enhver bogholder ved, at mange kunder i praksis ikke betaler rentenotaen, og så skal posteringen tilbageføres, idet den ellers vil indgå som en indtægt i dit bogholderi.

Så et godt råd: Tilskriv kun rente, når det er absolut påkrævet, og altså ikke nødvendigvis allerede på rykker 1 eller som et udtryk for irritation.

Hvis du vil tilskrive renter og gebyrer, så skal du følge renteloven. Her skal du eventuelt rådføre dig med din revisor eller en advokat – og det frarådes at tilskrive alt for ”optimistiske” renter og gebyrer.

I e-conomic’s standardfaktura har vi indsat en tekst om, at der ved for sen betaling opkræves rente ifølge renteloven, og denne passus er rigtig god at have med på fakturaen, hvis fordringen en dag må sendes til retslig inkasso, fordi kunden ikke betaler.

Sådan beregnes renter, når du laver en rykker

Her kan du se, hvilken formel der benyttes for renteberegningen, i e-conomic.

Husk at rådføre dig med renteloven, inden du begynder at sender rykkere, for at få den præcise rentesats som du må rykke med.

  • Der skyldes kr. 10000,-
  • Beløbet var forfaldent til betaling den 20. august,
  • Der rykkes pr. 10.10.
  • Der tilskrives 1,5% i rente med beregning "præcis".

Skyldige antal måneder beregnes:

20.08 - 31.08 = 11 dage(antal dage/dage i måneden) - 11/310,3548387 måneder
01.09 - 30.09 = 30 dage(antal dage/dage i måneden) - 30/301,0 måneder
01.10 - 10.10 = 10 dage(antal dage/dage i måneden) - 10/310,3225806 måneder
Det giver sammenlagt 1,6774193 måneder

Renteberegning Præcis

I dette eksempel tilskrives rente efter renteberegning "Præcis" og så bliver regnestykket:

Rente% * Total antal rentemåneder * Forfaldent beløb / 100 = Rente
1,5 * 1,6774193 * 10000,00 / 100 = 251,61 kr.

Fig. 1.0 Renten tilskrevet på rentenotaen

Renteberegning Påbegyndt md.

Hvis man i stedet har valgt "Påbegyndt md." vil regnestykket så sådan ud:

Rente% * Total antal rentemåneder * Forfaldent beløb / 100 = Rente
1,5 * 3 * 10000,00 / 100 = 450,00 kr.

Sådan beregnes renter, når du laver en 2. rykker

Her kan du se, hvilken formel der benyttes for renteberegningen, når du sender en 2. rykker.

Der benyttes også renteberegning "præcis" i dette eksempel.

  • Der skyldes kr. 2558,06 (opr. faktura 2500,- + 58,06 rente)
  • Beløbet var forfaldent til betaling den 16. maj,
  • Rykker 1 er bogført pr. 02.07.
  • Der tilskrives 1,5% i rente med beregning "præcis".
  • Der rykkes nu pr. 30.07 (rykker 2)

Skyldige antal måneder beregnes:

02.07 - 30.07 = 28 dage(antal dage/dage i måneden) - 28/310,90322581 måneder

Regnestykket bliver:

Rente% * Total antal rentemåneder * Forfaldent beløb / 100 = Rente
1,5 * 0,90322581 * 2558,06 / 100 = 34,65 kr.

Relaterede artikler
Kompensationsgebyr

Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Tilbage til emnet og læs mere om Før du sender en rykker
Tilbage til emnet og læs mere om Find kunder der skal rykkes


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

rykkere/rykkergebyr-og-renter · Sidst ændret: 2017/05/09 10:58 (ekstern redigering)
Visma e-conomic A/S