ForsideRegnskab Udligning-flere-fakturaer

Manuel udligning af flere fakturaer med én betaling

Gennem årene kan man komme ud for flere leverandører, hvor man løbende modtager fakturaer, der afregnes med én stor betaling. Har du lavet sådan en betaling, kan det ske, at der er for mange fakturaer til, de alle kan være på samme side, når du manuelt skal udligne med betalingen.
Fortvivl ikke - vi tager den bare over flere omgange.
e-conomic viser højest 200 posteringer på en side, så har du over 200 fakturaer, der skal udlignes med én betaling - så er dette guiden for dig.

Sådan foretager du en manuel udligning af flere fakturaer med én betaling

Her kan du se en video om, hvordan du laver manuel udligning (Klik på Youtube ikonet i videoen, for at få åbnet videoen i Youtube).

  • Klik på fanebladet "Regnskab" og vælg så "Søgning og lister" i menuen til venstre.
  • Vælg "Leverandører".
  • Klik på ikonet "Åbne posteringer" på linjen ud for den leverandør, hvor posterne skal udlignes.

Du vil få et pop op vindue, hvor du nu kan vælge de posteringer, du vil have udlignet med hinanden.

  • Find betalingen ved at sortere på “type”, “dato”, “saldo” eller lignende i oversigten.
  • Klik på ikonet "Vis posteringer til udligning" yderst til højre for betalingen for at se listen med alle fakturaer.
  • Du skal sørge for “Åbne posteringer til udligning for” viser alle posteringer.
  • Du kan her enten markere alle fakturaer på siden ved at klikke i boksen øverst til venstre eller markere dem enkeltvis ved at klikke i boksen til venstre for hver enkelt faktura.
  • Klik på "Udlign med valgte posteringer" når du har valgt de fakturaer, du vil udligne betalingen med.

Nu vil alle de før-markerede fakturaer være flyttet fra “Åbne posteringer” til “Vis Udlignede posteringer”. Betalingens restbeløb er mindsket med det samlede udlignede fakturabeløb, og udligningen kan derfor fortsættes - samme fremgangsmåde som ovenover - sådan fortsættes det til alle fakturaer, betalingen dækker over, er udlignet med betalingen..

  • Du kan KUN udligne beløb, der er bogført, i samme valuta - du kan altså ikke udligne, på tværs af valutaer. Hvis de ikke er anført i samme valuta, kan det dog løses.

Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Tilbage til emnet og læs mere om Udligning
Tilbage til emnet og læs mere om Fortryd udligning


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

regnskab/udligning-flere-fakturaer · Sidst ændret: 2019/05/13 12:17 af Kathrine Grotkær Sørensen