e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideRegnskab Kassekladder-postering-i-fremmed-valuta-omregnet

Posteringer i fremmed valuta, omregnet til grundvaluta, i kassekladden


Skal du bogføre en postering, som du har modtaget i fremmed valuta, i din kassekladde, vil e-conomic foreslå en kurs, og omregne posteringen til din grundvaluta (danske kroner).

Bogføre en postering i fremmed valuta > omregnet til grundvaluta


Du har f.eks. modtaget en kreditorfaktura i EUR, og når du vælger EUR i feltet valuta, vil e-conomic automatisk FORESLÅ den pågældende dags valutakurs.

Denne kurs kan du selv ændre, hvis du ønsker det.

Når du bogfører den pågældende postering omregner e-conomic automatisk beløbet til din grundvaluta (danske kroner) og dette beløb bliver bogført sammen med en eventuel valutakursdifference.

Eksempel: Du har modtaget en faktura fra en leverandør på 1200 EUR (kursen er 745,60…). Når du indtaster beløbet 1200 EUR i din postering, vil EUR nu blive omregnet til DKK, og der vil derfor blive bogført kr. 8947,26 DKK i e-conomic.

På kontokortet kan du se det omregnede fakturabeløb, og du kan se i hvilken valuta, fakturaen er bogført.

Betaling af kreditorfaktura i fremmed valuta -> omregnet til grundvaluta

Du skal nu betale ovennævnte faktura på 1200 € EUR. For at bogføre og få udlignet indbetalingen korrekt, og med mindst besvær for dig, kan du skrive fakturanummeret på din kreditorfaktura i feltet "fakturanummer".

Nu vil du få hentet alle de relevante informationer vedrørende betalingen af fakturaen, og systemet vil atter foreslå dig dagskursen på EUR. Du kan sagtens rette denne kurs til f.eks kursen du har fået fra banken.

Når du herefter klikker på "bogfør kladde" vil posteringen blive bogført på din kreditor og du vil se fakturaen og betalingen på kreditorkontokortet, sammen med en eventuel positiv/negativ valutakursdifference.

Valutakursdifferencen vil automatisk blive udregnet og bogført på den valutakursdifferencekonto du har oprettet til formålet. Benytter du en standardopsætning vil valutakursdifferencen blive bogført en af de konti, der er oprettet i den forbindelse.

  • Det er KUN debitor-/kreditorposteringer, hvor der automatisk bliver bogført en evt. valutakursdifference. For posteringer af typen "finans" skal du selv sørge for at bogføre en evt. valutakursdifference.

Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Tilbage til emnet og læs mere om e-conomic og valuta

Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

regnskab/kassekladder-postering-i-fremmed-valuta-omregnet · Sidst ændret: 2017/05/09 10:58 (ekstern redigering)
Visma e-conomic A/S