ForsideRegnskab Kassekladder-kundeindbetaling-med-fakturanummer

Kundeindbetaling med fakturanummer

Når du har fået en indbetaling i banken skal denne indtastes i dit regnskabssystem. Dette gøres under fanen Regnskab, her skal du ind i dine kassekladder, hvis du har kassekladden Indbetalinger, anbefales det at bruge denne, ellers kan en hvilken som helst kassekladde gøre tricket.

Her skal du lave en ny postering, og vælge typen kundeindbetaling. Datoen i denne postering vil standard være den dato som beløbet er indgået på din konto.

I dette eksempel har kunden oplyst et fakturanummer da de lavede indbetalingen, så dette vil blive indtastet i feltet fakturanummer.

Her kan du se en video om, hvordan du opretter en kundeindbetaling med fakturanummer. (Klik på Youtube ikonet i videoen, for at få åbnet videoen i Youtube).

  1. Klik på fanen "Regnskab".
  2. Under "Kassekladder" i menuen til venstre, vælger du den kladde du vil oprette posteringen i.
  3. Klik på den blå knap "Ny postering"
  4. Vælg typen "Kundeindbetaling og udfyld felterne "Fakturanummer" samt "Dato" og "Modkonto".

Ud fra fakturanummer kan systemet selv finde både den kunde samt det beløb der i dette tilfælde er tale om, så alt hvad du skal gøre er at sige gem, og derefter bogføre, og så er denne kundeindbetaling lavet.

Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Læs mere om Kundeindbetaling
Læs mere om Bogføring af posteringer
Læs mere om Kassekladde - Indbetalinger


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér ;-).

regnskab/kassekladder-kundeindbetaling-med-fakturanummer · Sidst ændret: 2017/05/09 10:58 (ekstern redigering)