ForsideRegnskab Kassekladder-kopier-vend-eller-tilbagefor-postering

Kopier, vend eller tilbagefør postering

Du skal være opmærksom på, at det kun er posteringer, som du oprindelig har bogført under fanebladet "REGNSKAB", du kan kopiere, vende eller tilbageføre med denne funktion, såfremt dine poster ligger i et åbent regnskabsår. Hvis du skal tilbageføre en faktura, som du har bogført under fanebladet "SALG", skal du gøre det vha. en kreditnota.

Her kan du se en video om, hvordan du tilbagefører et bilag via "kopier, vend og tilbagefør" funktionen. (Klik på Youtube ikonet i videoen, for at få åbnet videoen i Youtube).

Hvad er forskellen på kopiér, vend og tilbagefør?

Handling Hvornår?
KopiérDu kan anvende funktionen ”Kopier” når du har brug for at lave en tro kopi, af et tidligere bogført bilag. Ved at klikke på denne knap får du mulighed for at overføre en kopi af det oprindelige bilag til en selvvalgt kassekladde og med et evt. nyt bilagsnummer og bogføringstekst.

Det kunne eksempelvis være dit lønbilag som du gerne vil tage udgangspunkt i næste gang du skal bogføre din lønafregning.
Vend Er det gået galt med debet/kredit? Frygt ej, du kan bruge ”Vend” funktionen til at rette op på dette. Helt konkret får du mulighed for at gentage den fejlbehæftede postering, dog med omvendt fortegn og med dobbelt beløb. Årsagen til at beløbet vil være dobbelt så stort er at, så nulstilles det oprindelige beløb, samtidigt med at det oprindelige beløb vil stå tilbage med omvendt fortegn.

Eks: Du har bogført Debet 200, du bruger ”Vend” og får en post med Kredit 400. Først modregnes de oprinde Debet 200 og slutteligt står du tilbage med et resultat på Kredit 200.
Tilbagefør Ups! Fik du klikket bogfør lidt for hurtigt? Med funktionen ”Tilbagefør” får du muligheden for at gentage den fejlbehæftede postering, blot med omvendt fortegn. Dette er den regnskabsmæssige måde at nulstille en bogført postering på. Efter at have klikket på Tilbagefør knappen får du mulighed for selv at vælge bogføringsdato, bilag, evt. ny bogføringstekst mv.

Sådan kopierer, vender eller tilbagefører du bilag

  • Klik på REGNSKAB i toppen
  • Klik på "SØGNING OG LISTER" i menuen til venstre og vælg "Posteringer (find bilag)"
  • Søg din postering frem via søgefelterne og klik på knappen "OK"
  • Klik på ikonet "Vis transaktioner" til højre for din postering
  • Vælg om du vil:
    • "Kopiér": Bogfør identiske bilag med mange posteringer (f.eks. månedlige lønningslister)
    • "Vend": Tilbagefør +/-, hvis et beløb er debiteret en konto, som skulle have været krediteret med beløbet (eller omvendt)
    • "Tilbagefør": Tilbagefør, hvis et beløb er posteret på den forkerte konto

Når du har foretaget dit valg, vil der fremkomme en dialogboks, hvor du skal tage stilling til, i hvilken kassekladde du vil have oprettet dine posteringer.

Vi anbefaler, du trækker en rapport med flueben i funktionen "Medtag kladdeposteringer", før du bogfører tilbageførte poster. Det kunne eksempelvis være en saldobalance. På den måde, kan du se hvordan de poster du har tilbageført vil påvirke regnskabet, før du bogfører.

Gå nu til kassekladden du valgte, i vinduet ovenfor, og bogfør de poster du har tilbageført.
Sådan! - posterne er nu tilbageført.

Bemærk

  • Du bør ikke rette i posteringer funktionen "tilbagefør" placerer i din kassekladde, før du bogfører dem, for at undgå fejl i bogføringen.
  • Har du bogført en postering i fremmed valuta, som har bevirket, at der er bogført en systempostering med en valutakursdifference, så kan du ikke benytte "kopier, vend eller tilbagefør bilags"-funktionaliteten. Du er nødt til selv at tilbageføre posteringen.

Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Tilbage til emnet og læs mere om bogføring af postering i en kassekladde
Læs mere om Tilbagefør kassekladde


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

regnskab/kassekladder-kopier-vend-eller-tilbagefor-postering · Sidst ændret: 2018/05/17 15:00 af Andreas Rostved