e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
Chat

Bankafstemning FAQ – Oftest spurgte spørgsmål

I bankafstemningen har du mulighed for at holde et overblik over, og afstemme din fysiske bank til det de taster i e-conomic.
Måske har du helt styr på bankafstemningen, og måske er du helt ny, lige meget hvad kan der opstå uventede udfordringer.

Vi har i supporten prøvet at samle nogle af de spørgsmål som vi oftest hører.

Hvordan starter jeg med at bruge bankafstemning?

Når du starter op med at bruge bankafstemning er det vigtigt at, du vælger en måned hvor du starter fra, og så indtaster bankens primosaldo. Når du laver en skæringsdato på den måde, vil du fra starten have et korrekt overblik over bankafstemningen.

Hvordan starter jeg forfra med bankafstemning?

Hvis du har været i gang med bankafstemning tidligere, og ønsker at starte op på ny er det nødvendigt, at indtaste primopostering for banken, og så er du klar til at starte igen.

Kan jeg få flere bankkonti i min bankafstemning?

De konti du har adgang til i din bankafstemning, er dine beholdningskonti. For at lave en konti til en beholdningskonto, skal du i dine kassekladder opsætte flere beholdningskonti. Der kan være 3 beholdningskonti pr. kassekladde, så det kan være nødvendigt at have forskellige beholdningskonti i de forskellige kladder, hvis der er behov for flere end 3.

Hvorfor passer min banksaldo ikke?

Hvis din saldo i bank siden ikke stemmer, med hvad der står i din fysiske bank, er det typisk fordi der ikke er indtastet primosaldo for banksiden, at den er indtastet forkert eller at der mangler at blive importeret bankposteringer i indeværende, eller i en tidligere periode.

Hvor er resten af mine posteringer?

Havde du din bankafstemning fuld af posteringer lige før, men du kan ikke se dem nu? Så er det fordi de er skjult i forbindelse med at du har afstemt dem.

Du skal klikke på den lille orange kæde der er i hver af posteringssiderne, hvis du holder musen over står der ”Vis alle beholdningskontoposteringer/bankposteringer” alt efter hvilken side du er i.

Min bank matcher ikke min systemside?

Hvis der er uoverensstemmelser i din bankafstemning, kan det være fordi der er posteringer i bank siden, men ikke i systemsiden-eller omvendt. For at kunne se det der ikke er afstemt, skal du klikke på den grønne kæde (”Vis kun ikke-afstemte beholdningskontoposteringer” og ”Vis kun ikke-afstemte bankposteringer”), og så har du mulighed for at danne dig et overblik over hvor der mangler posteringer.

Er der posteringer i posteringssiden, men de mangler i banksiden, er det en god ide at sikre at posteringerne er bogført på den korrekte beholdningskonto, korrekt dato og hvis alt dette er korrekt, skal du tjekke om de er i din bank, og evt. trække en ny fil til bankafstemningen.

Er der posteringer i banksiden som ikke er i posteringssiden er der chance for at de ikke er indtastes, og det nemmeste for dig her, er at overføre de posteringer til din kassekladde.

Bankafstemning og valuta

Det er i bankafstemningen kun muligt at afstemme i aftalens grundvaluta, som typisk er DKK. Hvis du skal afstemme i en anden valuta en aftalens grundvaluta, skal du trække et kontokort, og afstemme manuelt.

Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du læse mere om emnet?
Til top
Læs mere om Opsætning af kassekladden – under Regnskab
Læs mere om Indtast bankens primosaldo, og afstem til beholdningskontoen (bankafstemning)
Læs mere om Overfør bankdata fra bankafstemning til kassekladden

Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

regnskab/bankafstemning-bankafstemning/faq · Sidst ændret: 2016/04/18 09:24 af hfr
e-conomic danmark A/S