ForsideRapporter Regnskab-nøgletal

Nøgletal - rapporter

Denne funktion gør det muligt at udskrive en rapport, der viser en saldobalance for definerede nøgleposteringer. Læs her hvad nøgletal er.

For at kunne udskrive en rapport skal du først og fremmest have indsat nøgletalskoder på dine nøgletalskonti.
Du kan importere dem ind i e-conomic sammen med din kontoplan - inden du bogfører første gang.
Du kan selvfølgelig også indsætte dine nøgletalskoder manuelt, og er det tilfældet, så læser du bare videre - dette er guiden for dig!

Derudover er det selvfølgelig brugbart at vide, hvordan du opretter en nøgletalsrapport - og der er du igen det rette sted - læs du roligt videre.

Sådan indsætter du en nøgletalskode på din konto

  • Klik på fanen "Regnskab"
  • Vælg "Kontoplan" under "Søgning og lister" i menuen til venstre
  • Find den ønskede konto og klik på blyantikonet til højre for kontoen
  • Klik på feltet under "Nøgletalskode"
  • Vælg den ønskede nøgletalstype i rullemenuen
  • Klik på "Gem"

Du har nu manuelt tilføjet en nøgletalskode til din konto. Sådan fortsætter du til alle dine relevante konti har en nøgletalskonto på sig.

Sådan opretter du en nøgletalsrapport

Her kan du se en video om, hvordan du trækker en Nøgletalsrapport. (Klik på Youtube ikonet i videoen, for at få åbnet videoen i Youtube).

  • Klik på menuen "Rapport"
  • Klik på "Nøgletal" i menuen til venstre under "Regnskab"
  • Udfyld felterne - se evt. "Oplysninger om felterne" nedenfor
  • Klik på "OK"

Oplysninger om felterne
Bemærk, at ikke alle felter er obligatoriske.

Felt Handling
Fra/Til dato Indtast datointerval for rapporten. (påkrævet)
Datointerval virker kun, når du vælger fordelingen ‘Seneste 3 regnskabsår’.
Virksomhed Hvis din virksomhed er et aktieselskab eller et anpartsselskab, kan du sætte markering i "Virksomhed" for at få en udvidet nøgletalsrapport.
Fordeling Rapporten kan vise nøgletal fordelt på måneder for ‘Seneste 12 måneder’ eller ‘Seneste 3 regnskabsår’
Vis i tusinderSæt flueben her, hvis du vil have tallene vist i hele tusinder
Medtag kladdeposteringer Markér dette felt for at inkludere ikke-bogførte kladdeposteringer, for den søgte periode.

Vis/skjul søgeområde

Du har mulighed for at få vist din søgning over din fremsøgte rapport ved at klikke på de to pile.

Tip og trick
Hvis nøgletalskoder ikke er tildelt alle relevante drifts- eller balancekonti, angives dette nederst i rapporten. For at rette dette skal du tilføje en nøgletalskode til disse konti.


Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Tilbage til emnet og læs mere om Rapporter


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér ;-).

rapporter/regnskab-nøgletal · Sidst ændret: 2019/07/31 17:47 af Kathrine Grotkær Sørensen