ForsideMomsUdgående Onestop-moms

One stop moms

Sælgere af teleydelser, broadcasting og e-services skal fra 2015 faktureres med den momssats og efter de regler, der gælder i det EU-land, hvor den private modtager bor.

I e-conomic har vi skønnet, at de nye regler, som omhandler salg til privat-kunder, ikke berører særlig mange af vore kunder.

Vi har derfor ikke tilføjet ekstra funktionalitet, til at håndtere dette salg, men i denne artikel kan du se, hvordan du ved at benytte en workaround kan fakturere dine kunder, via "one stop moms"-ordningen.

Workaround til bogføring af salg og moms efter one stop moms-ordningen

Skal du bogføre salg til privat-kunder, efter de nye regler, kan du gøre det ved at bruge denne "workaround".

For at kunne benytte workarounden skal du oprette:

  • Nye momskonti
    • De forskellige momskonti adskiller momsen for de forskellige lande
  • Nye momskoder
  • Nye omsætningskonti
    • Det aktuelle EU lands momssats skal påføres en omsætningskonto
  • Nye varegrupper.
    • I de nye varegrupper skal der, i hver enkelt gruppe, oprettes alle de aktuelle varer, der er omfattet af de nye momsregler.

Opret nye konti til bogføring den ”nye” EU moms

I eksemplet nedenfor, er der oprettet en momskonto 6904 - "Tyskland One-stop moms" og 6905 "England one stop moms" etc.

Opret nye relevante momskoder

Du skal oprette de nødvendige/relevante momskoder, f.eks Tyskland, England etc.

  • Tyskland – 19% - konto 6904
  • England – 20% - konto 6905
  • Italien – 22% - konto 6908

Opret omsætnings-/salgskonti

Nu skal du oprette dine omsætningskonti, f.eks.

  • 1027 – Salg til Tyskland – Momskode: TYS
  • 1028 – Salg til England – Momskode: ENG
  • 1029 – Salg til Italien – Momskode: ITA

Opret ny varegruppe

Her kan du anvende de forskellige momszoner (Indland, EU og Udland) til at håndtere én specifik momssats i hver momszone.

I dette eksempel anvendes ”Indland” til den Tyske omsætning, EU til den Engelske omsætning og Udland til den italienske.

Her kan du se opsætningen i varegruppe 1. e-ydelser (broadcasting, e-services mv.)

  • Indland: 1027 – momskode TYS (19%)
  • EU: 1028 – momskode ENG (20%)
  • Udland: 1029 – momskode ITA (22%)

Og opsætningen i varegruppe 2. e-ydelser (broadcasting, e-services mv.). Denne varegruppe kan benyttes, hvis du f.eks. skal oprette salg til flere EU lande.

Eksempel
Så hvis du sælger ydelser til italienske kunder, skal du oprette kunden med momszone udland, og anvende produkter fra varegruppen ”1. e-ydelser (broadcasting, e-services mv.)” på din faktura.

Du kan IKKE anvende ”Indland uden moms”, da den frasorterer momskoder.

Ved ovenstående opsætning af nye momskoder, vil der opstå en problematik i rapporten ”Momsopgørelse”. Momsopgørelsen vil nu inkludere momsen fra EU salget, som IKKE skal indberettes, som almindelig udgående moms.
Benytter du opsætningen i denne artikel, vil det være nødvendigt at fratrække beløbet, på konto 6904, 6905 etc., fra den samlede udgående moms.

Tip og trick
Har du en webshop? I mange henseender vil du være i stand til at programmere din webshop til selv at håndtere, hvilken momszone, og hvilken varegruppe, de forskellige lande skal bogføres med. Dette vil resultere i en korrekt momssats på fakturaen.

Eksterne links du kan finde nyttige!
Her kan du finde de forskellige landes momssatser
Her kan se momssatserne på EU's egen side - på engelsk


Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top

Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér ;-).

moms/udgående/onestop-moms · Sidst ændret: 2018/03/28 15:55 af Andreas Rostved