e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideMomsUdgående Omvendt-betalingspligt-salg

Moms på salg med omvendt betalingspligt

Omvendt betalingspligt er en ordning, hvorefter det er køber og ikke sælger, der skal afregne momsen af et køb af varer/ydelser. Fakturaen udstedes uden moms, hvorefter køber beregner og afregner momsen.

Hvorvidt du som sælger er omfattet af det nye regler afhænger af, hvor meget af dit salg af de nedenstående produkter, der går til andre erhvervsdrivende.

Det drejer sig om disse produkter:

  • Mobiltelefoner
  • Integrerede kredsløbsanordninger (mikrochips mv.)
  • Spillekonsoller
  • Tablets
  • Bærbare pc’er

Salg til erhvervsdrivende

Her kan du se en video om, hvordan moms på salg med omvendt betalingspligt fungere. (Klik på Youtube ikonet i videoen, for at få åbnet videoen i Youtube).

Det vil sige, at udgør dit salg af ovennævnte produkter til erhvervsdrivende mere end 50%, så er du omfattet af de nye regler, og så skal du ikke opkræve moms ved salg af disse produkter til virksomheder.

Her kan du se et eksempel på, hvordan din kunde og varegrupper kan sættes op:

  • Kunde: Der er valgt momszone indland på kunden:
  • Konto: Der er oprettet en ny konto og tilknyttet momskode "OBPS":
  • Varegruppe: Der er oprettet en separat varegruppe til salg med omvendt betalingspligt, hvor konto 1040 til dette formål er tilknyttet:

Sådan oprettes momskoden OBPS

Momskoden OBPS er en del af e-conomic's standardopsætning, men hvis du ikke benytter dig af denne og ønsker at oprette momskoden, kan du se her, hvordan du gør:

  1. Klik på det orange tandhjul og "Alle indstillinger"
  2. Klik på "REGNSKAB" i menuen til venstre og "Momskoder"
  3. Klik på "Ny momskode" og udfyld felterne - vær opmærksom på at konto 6902 er sat på efter e-conomic's standard-kontoplan:

Salg til både privat og erhverv

Når du sælger varer, der er omfattet af de nye regler om omvendt betalingspligt, til både privat og erhverv, er du nødt til at lave en "lille krølle", for at få en korrekt momsregistrering.

Eftersom det er varegruppen, der bestemmer hvilken omsætningskonto en faktura bogføres på, og dermed også hvilken momskode der bliver anvendt, er det nødvendigt at sælge varen med to forskellige momskoder (U25 til private og OBPS til erhverv).

Det betyder, at du er nødt til at oprette varen to gange, så du kan placere varen i to forskellige varegrupper og dermed ramme de to forskellige omsætningskonti, der har de nødvendige momskoder tilknyttet.

Så eksemplet ovenfor kommer til at se sådan ud:

  • Bærbar 1 (Private) – Varegruppe: 1 (Omsætning – U25)
  • Bærbar 2 (Erhverv) – Varegruppe: 5 (Omsætning – OBPS)

Salg til private

Sælger du mere end 50% af produkterne til private, så er du ikke omfattet af reglerne, og du skal opkræve momsen, som du har gjort indtil nu.

Momsopgørelsen med omvendt betalingspligt

På din momsopgørelse vil dit salg med omvendt betalingspligt fremgå i rubrik C:

Fakturaen med omvendt betalingspligt

Du skal huske at gøre opmærksom på, at der er omvendt betalingspligt på den faktura, du sender til din kunde. Se her hvordan du påfører teksten på din faktura.

Eksterne links du kan finde nyttige!
Her kan du læse om reglerne for omvendt betalingspligt på SKAT's hjemmeside
Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Læs mere om Moms - Hvad spørger vores kunder om


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

moms/udgående/omvendt-betalingspligt-salg · Sidst ændret: 2017/10/11 16:31 af Andreas Rostved
Visma e-conomic A/S