e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideMoms Indgående

Indgående moms

Når du laver indkøb i din virksomhed, skal købet beregnes med moms i dit regnskab. Det kaldes Indgående moms, eller købsmoms i daglig tale.
På denne side, har vi samlet en række af artikler, der kan hjælpe dig med at opsætte, beregne og fejlfinde din Indgående moms.

Når du køber varer/ydelser fra Danmark

Når du køber varer/ydelser fra Danmark, kan du registrere det via et finansbilag eller en leverandørfaktura. Med et finansbilag registrer du "blot", at du har haft en udgift til et varekøb - hvorimod med leverandørfakturaer får du styring på, hvilke leverandører du har foretaget køb fra.

Når du køber eller importerer varer/ydelser fra udlandet

Når du køber varer/ydelser fra udlandet, skal du bogføre dit køb som en leverandørfaktura.
(Hvis du bogfører købet som et finansbilag, bliver momsen ikke registreret i momsopgørelsen i rubrik A.)
Udover det skal du være opmærksom på de forskellige regler, der er gældende for køb indenfor EU og køb udenfor EU. Hvis varene importeres til Danmark fra et land udenfor EU, skal du være opmærksom på, om dine varer er underlagt importmoms.

Er du i tvivl om, hvilke regler der gælder for din virksomhed?
Så kan du altid søge hjælp på SKATs hjemmeside eller rådføre dig med en autoriseret revisor.

Du skal være ekstra opmærksom..

  • Hvis du køber en mobiltelefon, en computer eller andre produkter der er underlagt lovgivning om omvendt betalingspligt.
  • Hvis du har udgifter i forbindelse med din virksomheds repræsentation, når du eksempelvist byder en forretningspartner på middag, en tur i teatret eller ud til en drink i byen. I så tilfælde er det muligt at din udgift skal beregnes med repræsentationsmoms.
  • Hvis kun dele af en leverandørfaktura kan fraregnes i din moms som køb med begrænset fradrag.

Artikler om dette emne

Køb via finansbilag
Køb indenfor Danmark
Køb indenfor EU
Køb udenfor EU
Importmoms
Moms på køb med omvendt betalingspligt
Repræsentationsmoms
Bogføring af køb med begrænset fradrag





moms/indgående/forside · Sidst ændret: 2017/09/19 17:02 af Andreas Rostved
Nye ændringer | Ældre udgaver | E-mail dette | Udskriv
Visma e-conomic A/S