e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideIndstillinger Regnskab-systemkonti

Systemkonti

Disse konti bruges til forskellige regnskabsprocedurer.

Benytter du en standardopsætning vil der allerede være oprettet systemkonti for fejlkonto, årsafslutning og valutakursdifferencer o.l.

Har du ikke valgt en standardopsætning, er det nødvendigt at angive kontonumre til systemkonti, inden du går i gang med at bruge systemet.

Ellers kan du opleve, at du f.eks ikke kan bogføre posteringer e.l., før kontoen er oprettet under systemkonti.


Fig. 1.0 Systemkonti i e-conomic


Oversigt over systemkonti


KontonavnFunktion
FejlkontoSkal kun udfyldes, hvis du bliver bedt om at gøre det af e-conomic-supportteamet.
ÅrsafslutningDen konto, som årsafslutningens resultat skal bogføres på.
Valutakursdifference
(gevinst eller tab) (kunder og leverandører)
Enhver sumdifference, som følge af valutakurser, bogføres her. (Hvis fakturaen f.eks. antager én valutakurs, og den faktiske betaling er foretaget til en anden kurs).
Renter (kunder)Renter på forsinkede betalinger placeres her.
Rykkergebyr (kunder)Rykkergebyrer på forsinkede betalinger placeres her.
MomsafregningVælg den konto, som du ønsker din momsafregning bogført på.Bogfør momsafregning automatisk:
Sæt flueben her, hvis du ønsker at få bogført din momsafregning automatisk.
Er der ikke sat flueben i denne boks, vil momsafregningen kun blive opgjort IKKE bogført (den kan findes i arkiv).
Bogføringsdato:
Vælg hvilken dato du vil have bogført din afregning - ultimo denne periode - primo næste periode eller dags dato.
Afrunding ved momsafregningVælg den konto, som du ønsker at få bogført dine differencer på.

Vælger du ikke nogen konto her, vil du stadig kunne se momsdifferencerne i din momsopgørelse.
Bogfør afrunding ved momsafregning:
Sæt flueben her, hvis du ønsker at få bogført dine differencer automatisk.

Er der ikke sat flueben i denne boks, vil din difference IKKE blive bogført, men du kan stadig se differencerne i din momsopgørelse.

Fig. 2.0 Systemkonti for moms

Sådan angiver/opretter/redigerer du kontonumre på systemkonti

  1. Klik på det orange tandhjul ("Indstillinger") og vælg "Alle indstillinger".
  2. Vælg så fanen "Regnskab" i menuen til venstre og klik på "Systemkonti".
  3. Klik på ikonet "Redigér" til højre.
  4. Indtast det ønskede kontonummer, eller klik på ikonet "Søg på liste".
    • Vælg kontoen eller klik på knappen "Ny konto" for at oprette en konto, hvis kontoen ikke er oprettet i forvejen.
  5. Klik på "Gem" eller "Gem & anvend".

  • Hvis du bogfører en indbetaling på en faktura i et allerede afsluttet regnskabsår, så vil en valutakursdifference ikke blive bogført automatisk.

Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Læs mere om Indstillinger
Læs mere om Kreditnota på ukurante varer
Læs mere om Markér som indberettet - momsopgørelsen
Læs mere om Moms - Hvad spørger vores kunder om


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

indstillinger/regnskab-systemkonti · Sidst ændret: 2017/05/09 10:58 (ekstern redigering)
Visma e-conomic A/S