ForsideIndstillinger Regnskab-kontoplan-andet-sprog

Opret en kontoplan på et andet sprog

Har du brug for en kontoplan, på et andet sprog end dansk? Så er det heldigvis enkelt at lave dine konti præcist som du ønsker i e-conomic.

I denne guide, kan du læse mere om hvordan du kan oversætte en kontoplan.

Vær opmærksom!
Det er ikke er muligt at ændre på konti, du har bøgført på.

Hvordan kan jeg oversætte min kontoplan?

Hvis du har brug for en kontoplan på et andet sprog end dansk, skal du selv oversætte den. Det kan gøres, ved at hente en af vores standard kontoplaner, ændre teksten i excel og importere filen i din e-conomic aftale.

Til eksempel, har vi oversat en dansk standardkontoplan til engelsk, ved at benytte denne metode.

Eksportér din kontoplan fra e-conomic

Det er let at udlæse din kontoplan fra e-conomic. I dette afsnit, kan du læse præcist hvad du skal gøre.

  • Gå ind i det "orange tandhjul" øverst til højre i e-conomic.
  • Vælg "Alle indstillinger".
  • Vælg menupunktet "Virksomhed" i menuen til venstre på skærmen.
  • Tryk på underpunktet "Eksportér data".
  • Markér punktet "Download lister enkeltvis (krypteret)".
  • Tryk på knappen "Send data".
  • På listen, der vises på din skærm, skal du trykke på teksten "Konto.csv".
  • Gem filen, hvor du ønsker, på din computer.

Denne fil kan du åbne i Microsoft Excel®, Google Sheets, LibreOffice Calc eller et andet program, der kan arbejde med regneark. Når du har åbnet filen, skal du blot ændre de danske tekster til engelsk, gemme filen i det semikolonseparerede format ".CSV". Herefter kan du importere filen i din e-conomic aftale.


Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Tilbage til emnet og læs mere om fanebladet Kontoplan

Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér ;-).

indstillinger/regnskab-kontoplan-andet-sprog · Sidst ændret: 2017/10/16 13:21 af Andreas Rostved