e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideIndstillinger Kategorier-og-enheder-nummerserier

Nummerserier / ny nummerserie

Når du benytter e-conomic er det vigtigt, at du tager stilling til hvilke nummerserier og bilagsserier du vil benytte.

Dette er vigtigt, så du undgår forvirring og sammenfald i nummerserierne og bilagsserierne.

Generelt kan man sige at nummerserierne ”går ud af huset” til dine kunder, hvorimod bilagsserien er til dit eget interne brug (og din revisor/bogholder).

Sådan ændrer du nummerserier

I nummerserien findes, som standard: fakturanummer, rykkernummer, ordrenummer.

Her kan du se en video, der viser, hvordan du opretter en ny nummerserie. Ved at klikke på ikonet "YouTube" kommer du ind på vores YouTube kanal.

Hvis man har valgt et eller flere tillægsmoduler, findes der også nummerserier for: Leverandørbilagsnummer, følgeseddelnummer, periodiseringer, afskrivninger og saldoposteringer, samt efterposteringer på afslutningsark.

Nummerserie finder du ved at:

  1. Klikke på det orange tandhjul ("Indstillinger") og vælge "Alle indstillinger".
  2. Klik på "Kategorier og enheder" i menuen til venstre og vælg så "Nummerserier".

Tips og tricks

  • Har du fået bogført en faktura, med et for højt fakturanummer, kan du godt ændre nummeret tilbage i nummerserien. Du har mulighed for at ændre nummeret tilbage til et tidligere, endnu ikke benyttet, fakturanummer.
    Med andre ord, har du bogført fakturanummer 1969 og er kommet til at bogføre et fakturanummer 259002, så kan du godt rette fakturanummerserien tilbage til, at næste fakturanummer skal være 1970. (Du kan desværre IKKE ændre nummeret for den faktura, du allerede har bogført).
  • Har du flere fakturakladder/rykkerkladder liggende, indeholder de det samme nummer, indtil du har bogført dem. Den først bogførte faktura/rykker får det laveste nummer.

Sådan angiver du en nummerserie

  1. Klik på det orange tandhjul ("Indstillinger") og vælg "Alle indstillinger".
  2. Klik på "Kategorier og enheder" i menuen til venstre og vælg "Nummerserier".
  3. Klik på ikonet "Redigér" til højre.
  4. Indtast et nummer i indtastningsfeltet. Det næste dokument af den valgte type (f.eks. faktura) får dette nummer.
  5. Klik på "OK".

Her angiver du nummereringen af fakturaer, ordrer osv. For at undgå at forveksle de forskellige nummerserier for rykkere, ordrer, kassekladdeposteringer osv. med hinanden er det praktisk at starte hver serie med et stort interval, f.eks. fra 10.001, 20.001, 30.001 osv.

OBS

  • Når du bogfører en 'Manuel kundefaktura' via fanen "Regnskab" benytter du samme nummerserie som bruges til almindelige faktura, bogført via fanen "Salg". Det vil sige; hvis du bogfører en 'Manuel kundefaktura' med fakturanummer 100, vil e-conomic springe dette fakturanummer over, når der laves en almindelig faktura i e-conomic via fanen "Salg".
  • Fakturanummer må ikke indeholde bogstaver.
  • Fakturanummer må maksimalt være ni tal langt.

Et eksempel på en bilags-/nummerserie kunne være:

Fakturanummer: 50001 og opadNummerserie
Ordrenummer: 100001 og opadNummerserie
Rykkernummer: 200001 og opadNummerserie
Kassekladde daglig: 1 – 9999Bilagsnummerserie
Kassekladde indbetalinger: 10001 – 19999Bilagsnummerserie
Kassekladde lønninger: 20001 - 29999Bilagsnummerserie

Ordrenumre i e-conomic

Normalt bibeholder en ordre samme ordrenummer gennem programmet fra "Tilbud" henover "Ordre" til "Faktura". Men ved samtidig brug af tillægsmodulet lagerstyring i e-conomic, skal du være opmærksom på, at ordren som oprettes med ét ordrenummer, som oftest har et nyt ordrenummer på fakturaen.

Det skyldes, at du i lagerstyringen udover at kunne opgradere (én ordre til én faktura) også kan overføre en eller flere ordrer (helt eller delvist) til én faktura. Endvidere benytter e-conomic i forbindelse med igangværende fakturaer, foruden et fakturanummer, også et "ordrenummer".

Relaterede artikler
Hvis du anvender tillægsmodulet lagerstyring se da også Ordre og ordrenummer - hvorfor har fakturaen ikke det samme ordrenummer som ordren.


Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Læs mere om Indstillinger
Læs mere om Opsætning af tillægsmodulet anlægskartotek


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

indstillinger/kategorier-og-enheder-nummerserier · Sidst ændret: 2018/03/07 16:24 af Andreas Rostved
Visma e-conomic A/S