e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
Forside Hjem

Hjem

Under “Hjem” kan du bl.a. komme hurtigt i gang med at oprette en faktura, ved at klikke på "Indtægter" eller oprette en postering i en kassekladde, ved at klikke på "Udgifter" i ét af de to første felter, øverst på siden.

Hvis du benytter en demo af e-conomic, kan du opgradere den, ved at klikke på teksten "Opgradér nu" i barren allerøverst til højre i fanen Hjem.

Skal du bruge hjælp?
Så kan du klikke på "Start chat" i feltet øverst til højre på fanen Hjem, for at komme i kontakt med chatsupporten hos e-conomic. Alternativt, kan du altid trykke på den grønne knap med to talebobler, øverst mod højre i e-conomic for at komme i kontakt med os.

I feltet nederst til venstre kan du se, hvile faktura dine kunder endnu ikke har fået betalt.
Læs mere om Ubetalte salgsfaktura

Feltet nederst til højre på fanebladet Hjem, viser dig nyheder om e-conomic og andre smarte tips og tricks.

Ubetalte salgsfakturaer

Når du fakturerer dine kunder, er det naturligvis vigtigt at holde overblikket i forhold til hvilke kunder der har betalt - og hvilke der mangler. På "Hjem" kan du altid se, hvilke fakturaer der endnu ikke er registreret som betalt i e-conomic.

De ubetalte salgsfakturaer er opdelt i fire kategorier. Hver kategori viser en saldo for alle fakturaer i kategorien. Du kan trykke på hver kategori, for udelukkende at se de fakturaer der passer i kategorien.

Total
Viser alle fakturaer, der endnu ikke er betalt - forfaldet eller ej.

Forfalden (>15 dage)
Viser alle fakturaer, der endnu ikke er betalt og er mere end femten dage over betalingsdato. Kategorien vises med en rød farve for at vise, du bør undersøge, hvorfor dine fakturaer ikke er registreret som betalte.

Forfalden (0-15 dage)
Viser alle fakturaer, der endnu ikke er betalt og er mellem nul til femten dage over betalingsdato. Kategorien vises med en blå farve for at vise, du bør være opmærksom på, hvorfor dine fakturaer ikke er registreret som betalte.

Ikke forfalden
Viser alle de fakturaer, der endnu ikke er betalt og ikke er forfaldet. Kategorien vises med en grå farve for at vise, du ikke behøver foretage dig noget.

Oplever du at en faktura, din kunde har betalt, fortsat fremgår af hjem-fanen?
Hvis du ser en faktura på "Hjem" fanen i e-conomic, betyder det at denne ikke er udlignet. Med andre ord, kan en betalt faktura godt fremgå af "Hjem", selvom den er betalt, såfremt udligningen ikke er lavet korrekt.


Læs mere om ubetalte salgsfakturaer og udligning.

Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Tilbage til emnet og læs mere om e-conomics opbygning
Tilbage til emnet og læs mere om Salg
Tilbage til emnet og læs mere om Ubetalte fakturaer/betalingsstatus


Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér.

hjem/forside · Sidst ændret: 2018/06/08 09:42 af Andreas Rostved
Visma e-conomic A/S