ForsideGenerelt Udskrivning-via-safari

Udskrift/print i Apple Safari

En Apple Mac-computer er "født" med en internet-browser, der hedder 'Safari'. Denne browser er specifik for Apples styresystem og kan ikke anvendes på andre styresystemer.

Mange steder i e-conomic, har vi en print-funktionalitet, der tillader dig at printe dokumenter og rapporter på et øjeblik. Rent praktisk sender vi simpelthen siden, der skal printes, til din internet-browser og lader den håndtere udskrivningen af dokumentet.

Desværre oplever vi at Safari, ikke håndterer marginer og printeropsætning, som øvrige browsere på markedet. Dette er problematisk, fordi det betyder at udskrifter lavet via netop Safari, kan se forkerte ud.

Her en udskrift, hvor Safari har skåret bunden af en faktura, så sidste linje ikke vises korrekt:

Hvorfor opstår problemet?

Hos e-conomic, ville vi meget gerne, at dette var et problem vi kunne løse. Vi understøtter Safari og sørger løbende for at teste alt vi laver, i Safari, for at sikre at alt fungerer korrekt.

Når du printer et dokument i e-conomic, laver vi automatisk et udprint i A4 størrelse, som dikteret i ISO-216, udarbejdet af International Organization for Standardization.

Når Safari ikke respekterer de størrelser og marginer, der er internationalt dikteret, opstår problemer med udskrift.

Hvordan løses problemet?

Der er flere måder, at løse denne udfordring på. Det er naturligvis op til dig at afgøre, hvilken løsning, der passer dig.

1. Benyt en anden browser
På din Mac-computer kan du, uden videre, installere og anvende en anden browser. Hvis du gør dette, kommer du omkring udskriftsproblemet, uden at gøre yderligere. Du kan læse mere om de browsere e-conomic anbefaler, i vores artikel om Systemkrav.

2. Indstil udskrifts-skalering
Før du udskriver, kan du ændre indstillingen 'Skalering'. Ved at indstille en lavere skalering, f.eks. 90% eller 80%, gøres siden mindre og du undgår at information kommer udover marginerne og dermed bliver "skåret af".

3. Opsæt dit layout
I e-conomic vælger du selv, hvordan layoutet på dine faktura, ordrer, tilbud, mv. skal se ud. Hvis du oplever at information skæres væk, når du printer, kan du ændre lidt i dit layout for at omgå problemet. Dette kan eksempelvis opnås, ved at ændre i din brevskabelon.

generelt/udskrivning-via-safari · Sidst ændret: 2018/10/29 12:11 af Andreas Rostved