e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideGenerelt Tegn

Tegn/tegnsæt i e-conomic

I e-conomic kan du benytte en lang række tegn, i dit daglige arbejde. I denne artikel, kan du læse lidt om tegn i e-conomic generelt og tegn du bør undgå eller benytte med forsigtighed ved import af CSV-filer.

Tegn/tegnsæt generelt

Tegn på en computer, er en lidt kompliceret størrelse. Overordnet kan du regne med at e-conomic kan gemme vise og redigere alle europæiske tegn, inklusive specialtegn.

e-conomic understøtter unicode. Du kan således bruge et hvilket som helst tegnsæt sammen med e-conomic, inklusive specialtegn, som i Japansk eller Kinesisk tegnsæt.

Når programmet genererer et dokument, såsom en faktura, en ordre eller en rykker benyttes fortsat unicode, dog begrænset til europæisk tegnsæt.

Med andre ord, kan du anvende europæiske sprog, på dokumenter dannet i e-conomic. Ikke-europæiske sprog med specialtegn, som Japansk eller Kinesisk, understøttes dog ikke.

CSV-filer og tegn

Import af data, gør arbejdet med at oprette kunder, varer, betalingsbetingelser mv. nemt og hurtigt. Dog er der nogle tegn, du ikke bør indtaste i din CSV-fil, hvis du vil sikre at indlæsningen lykkes. I dette afsnit, kan du læse præcist hvilke tegn, der er tale om og hvorfor de kan give problemer med din indlæsning.

Tegn du skal undgå ved CSV-import
/<>Skråstreger, større end og mindre end tegn, må ikke være en del af din CSV-fil. Hvis disse tegn optræder, kan e-conomic tro at dele af din fil skal afvikles som selvstændig computerkode. Dette tillader e-conomic ikke, af sikkerhedsmæssige årsager og importen vil derfor resultere i en fejlbesked.
Tegn du skal bruge varsomt ved CSV-import
,.;:Citationstegn, anførselstegn, apostroffer, komma, punktum, semikolon og kolon skal bruges med varsomhed, ved import af CSV-filer. Dette skyldes, at denne række tegn benyttes som kontroltegn. Kontroltegn i CSV-filer, forklarer hvordan data er struktureret i filen, lidt som celler i et regnskabsark. Hvis disse tegn optræder i din fil, kan det resultere i, at e-conomic ikke forstår filens struktur og dermed ikke kan indlæse filen.


Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Tilbage til emnet og læs mere om Generel information om opsætning af din aftale
Tilbage til emnet og læs mere om Import af bankafstemningsdata
Tilbage til emnet og læs mere om Import af prisgrupper (særpriser)
Tilbage til emnet og læs mere om Import af lagerreguleringer
Tilbage til emnet og læs mere om Import/indlæsning af abonnenter

Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér ;-).

generelt/tegn · Sidst ændret: 2018/05/16 14:03 af Andreas Rostved
Visma e-conomic A/S