ForsideGenerelt Afrunding-vareleverandoerfaktura

Afrunding i en vareleverandørfaktura

I enkelte tilfælde kan systemet afrunde varelinjerne i en vareleverandørfaktura, så den ikke passer med den fysiske vareleverandørfaktura, du har modtaget.

Det er en problematik, vi godt kender til i e-conomic, og som vi arbejder på at løse.

Da det imidlertid drejer sig om nogle få øre og det er vigtigt, at du får faktureret din vareleverandørfaktura korrekt, har vi i denne artikel et forslag til, hvordan du kan få bogført og faktureret din vareleverandørfaktura, med de få øre i difference.

Sådan bogfører du en vareleverandørfaktura med afrundingsdifference

Opret din vareleverandørfaktura som du plejer.

I din vareleverandørfaktura, i e-conomic, er der en difference på 0,02 kr. i forhold til din fysiske faktura fra vareleverandøren.

Det kan du bogføre dig ud af, ved at klikke på blyanten i "Noter og tillæg" og skrive beløbet 0,02 i feltet fragt (positivt eller negativt tal, afhængig af om fakturaen viser for lidt eller for meget).

Har du allerede skrevet et beløb for fragten i feltet, kan du blot tilføje de "ekstra" 0,02 kr. til beløbet.

Du kan evt. benytte felterne "gebyr" eller "samlerabat" i stedet, hvis du foretrækker det.

Da beløbet ikke er så stort, kan du sagtens bogføre de 2 øres difference e.l. på samme konto, hvor du i forvejen fordeler fragt, samlerabat og gebyr, på dine varer, via opsætningen i leverandørgruppen.


Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Tilbage til emnet og læs mere om Generel information om opsætning af din aftale

Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér ;-).

generelt/afrunding-vareleverandoerfaktura · Sidst ændret: 2017/05/09 10:58 (ekstern redigering)