e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideAdministratorer Fra-intern-til-ekstern-aftale

Skift abonnement fra intern til ekstern aftale

Hvis du har oprettet en intern aftale til din kunde i e-conomic, kan kunden ikke selv tilgå aftalen. For at give kunden adgang til at logge på aftalen, skal du ændre aftalens abonnement.

Hvis din kunde skal betale sit abonnement

Hvis din kunde selv skal betale for sit abonnement fremover, skal du ganske enkelt overføre fakturering til din kunde i e-conomic.

Vi sender automatisk en e-mail til din kunde, så kunden ved at de nu skal betale og hvordan de skal logge ind i deres aftale. Herefter vil din kunde stå for at betale for abonnementet.

Hvis du skal betale kundens abonnement

Hvis du fortsat skal betale for kundens abonnement, skal du skifte kundens abonnement og derefter ændre oplysningerne på aftalens Superbruger. Afslutningsvist, bør du informere din kunde om deres login-oplysninger

Skift abonnement på kundens aftale
Log ind på din administrator-konto i e-conomic. På listen over virksomheder du kan tilgå, skal du trykke på "Administrér" til højre for den aftale, du ønsker din kunde skal kunne tilgå.

  • Tryk på det orange tandhjul, øverst til højre på skærmen.
  • Vælg "Alle indstillinger".
  • Tryk på menupunktet "Abonnement" i menuen til venstre på skærmen.
  • Tryk på blyanten (Redigér) til højre, på denne side.
  • Vælg dét abonnement du ønsker.
  • Gem dit valg, ved at trykke "Gem".
  • Gå tilbage til listen over virksomheder du kan tilgå.

Ændring af Superbrugers oplysninger på aftalen

Når abonnementet på aftalen er skiftet, opretter e-conomic automatisk en Superbruger på aftalen. Denne opsættes med dine oplysninger, pr. automatik. Derfor bør du rette brugerens oplysninger, så de passer til din kunde. På listen over virksomheder du kan tilgå, skal du trykke på "Administrér" til højre for den aftale, du ønsker at lave ændringer på.

  • Tryk på det orange tandhjul, øverst til højre på skærmen.
  • Vælg "Alle indstillinger".
  • Tryk på menupunktet "Abonnement" i menuen til venstre på skærmen.
  • Vælg undermenuen "Brugere". (Hvis ikke denne menu er synlig, skal du forsøge at logge ud af e-conomic og dernæst ind igen)
  • Tryk på blyanten (Redigér) udfor typen "Superbruger" på listen, der vises på denne side.
  • Angiv den adgangskode du normalt benytter til at logge ind i e-conomic. Tryk "OK".
  • Udfyld felterne med din kundes oplysninger og tryk "OK"

Vær opmærksom på, at du skal vælge en adgangskode på mindst otte tegn, bestående af mindst ét bogstav og ét tal.

Husk at kontakte din kunde

Før kunden kan logge ind i sin aftale, skal de have deres Aftalenummer, Bruger-ID og Adgangskode. e-conomic sender ikke disse oplysninger til din kunde automatisk, når du fortsat skal betale aftalen.

Derfor er det vigtigt at du tager kontakt til din kunde og gør dem opmærksom på deres login-oplysninger.

Yderligere hjælp?

Indrømmet, vi oplever - at I kære kunder - kender til detaljer i programmet, som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Sidder du med et rigtigt godt ”fif/cowboy trick”, eller har du et spørgsmål til programmet, så er du naturligvis velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.

Du kan naturligvis også altid tjekke vores Forum, for at se, om der allerede findes et godt fif eller et svar på dit spørgsmål dér ;-).

administratorer/fra-intern-til-ekstern-aftale · Sidst ændret: 2017/09/04 12:19 af Andreas Rostved
Visma e-conomic A/S