e-copedia

e-copedia - din hjælp til e-conomic
ForsideAdministratorer Begraens-superbrugeradgang-paa-ekstern-aftale

Begræns superbrugeradgang på ekstern aftale

Hvis du er administrator i e-conomic, kan du begrænse din klients superbruger-adgang. På den måde kan du sikre at brugeren ikke laver om i opsætningen på aftalen eller påvirker bogføringen mv.

I denne artikel, kan du læse hvordan du får adgang til denne funktionalitet og hvordan du bruger den.

Det skal du være opmærksom på

Før du går i gang, skal du være opmærksom på de krav, du og klientens aftale skal opfylde, for at du kan anvende 'Begrænset brugeradgang' på klientens aftale.

Kun tilgængelig for administratorer
Hvis du har en bogholder- eller revisor-pakke hos e-conomic kan du benytte denne funktion. En almindelig aftale, understøtter ikke denne funktion.

Skal aktiveres i din aftale
'Begrænset bruger' er slået fra i e-conomic, pr. standard. Læs afsnittet "Sådan får du adgang til begrænset bruger" herunder, for mere information.

Din administratoraftale skal betale
Du kan udelukkende begrænse en superbrugeradgang, hvis du er registreret som betaler. Det vil sige, du modtager faktura fra e-conomic omhandlende din klients e-conomic aftale, som du betaler for kunden. Hvis ikke, du er registreret som betaler, skal du overføre fakturering, før du kan benytte dig af funktionen 'Begrænset bruger'.

Sådan får du adgang til 'Begrænset bruger'

Muligheden for at begrænse superbrugeradgang i e-conomic, er pr. standard deaktiveret. Funktionen kan aktiveres, ved at kontakte vores A-team.

Kontakt A-team
Telefon: 78 79 19 59
E-mail: a-team@e-conomic.com

Sådan opsætter du adgang

Når du benytter 'begrænset bruger', kan du anvende alle standardfunktioner til begrænsning af brugeradgang. Du kan læse mere om, hvordan de anvende i artikel "Opret begrænset brugeradgang".

Som administrator har du også adgang til en standardopsætning for begrænsning, A-team har lavet for dig.

Sådan benytter du standardopsætningen

  • Log ind i dit administratormodul på e-conomic.dk
  • Tryk "Administrér" udfor aftalen, hvis superbrugeradgang, du ønsker at begrænse.
  • Tryk på det orange tandhjul øverst til højre og vælg "Alle indstillinger".
  • Tryk på menupunktet "Abonnement" i menuen til venstre.
  • Vælg undermenuen "Brugere".
  • Tryk på "Redigér" (blyanten) udfor brugeren af typen "Superbruger".
  • Vælg 'Begrænset bruger' i rullelisten "Faneblad(e)"

Brugeren er nu begrænset og kan ikke længere tilgå alle funktioner i e-conomic.

administratorer/begraens-superbrugeradgang-paa-ekstern-aftale · Sidst ændret: 2018/06/27 16:34 af Andreas Rostved
Visma e-conomic A/S